En kritik af forskning som middel til bedre konkurrenceevne

En af plankerne i Danmark og EUs industripolitik er, at vi skal skabe økonomisk vækst og forbedre vores konkurrenceevne ved at "satse på forskning" - dvs. gøre det nemmere for virksomheder at forske og derved udvikle nye produkter, som de så kan tjene penge på at sælge til andre.

En tommelfingerregel i forskning om forskning er også, at man kan forvente et afkast på det dobbelte af et samfunds investeringer i forskning og udvikling. Derfor er en stor, stor del af EUs budget forskningsstøtte, derfor har vi forskerskatten, og det virker indtil videre.

Der er nogle hager ved dette - bl.a. BNP som mål for økonomiens sundhed, makroøkonomiens lære om handelsbalancens påvirkning af valutakursen og deraf, at man ikke kan leve af et eksportoverskud i længden - men jeg vil lige linke til denne kommentar på FT:

China takes a short-cut to power

(...) Western companies have had to disclose details of their technology in order to gain contracts and later had to compete against Chinese state-owned enterprises selling near-identical products. Westinghouse Electric, a US nuclear group, has just handed over 75,000 documents as part of a deal to build four advanced nuclear reactors in China.

(...) a pattern is developing. One company cedes its intellectual property to a Chinese SOE and then all of them are then squeezed to the margins of China’s domestic market, and face a new competitor.

None of this is accidental, or a case of over-eager SOEs crossing the line. China wants to transform from being the factory of the world to an advanced economy and is using its market power to take a short-cut by “digesting” others’ intellectual property. One State Council report called for the “absorption, assimilation and re-innovation of imported technologies”.

Det er en offentlig hemmelighed, at Kina skider på immaterialret, fordi de ikke har nogle af rettighederne, og de derfor ikke har nogen som helst fordel ved at overholde deres "internationale forpligtelser" - dvs. give os penge for at bruge vores teknologi.

Og hvorfor skulle de også det? Der er ingen gevinst for dem. Vi har set det samme i Brasilien, Indien og senest Grækenland (!), hvor Novo Nordisk og andre medicinfirmaer har måttet sluge "ulovlige" kopiprodukter eller lavere priser (i Indien er det lovligt at kopiere medicin fra andre lande uden videre - kæmpe industri). De sanktioner, der har været, er alt for svage til at gøre noget, og det er sgu lidt svært at forsvare moralsk, at fattige mennesker må dø, hvis de ikke har råd til at betale for licensrettigheder til vores piller, som faktisk koster en del at udvikle.
 
---

PS. Jeg er ved at blive godt træt af folk, der siger, at vi skal gøre ligesom Kina. Det hele går ud på billigere arbejdskraft, det er samme klassekamp i sidste ende, men fordi diskussionen om makroøkonomi herhjemme er så fattig, tror alle - og særligt de nærsynede virksomhedsledere - at vi bare skal indføre diktatur arbejde hårdere og gå senere på pension, så er den prut slået. Lad os først lige se, om Kina kan holde styr på inflationen.