Bah

Merkel og Sarkozy barsler med en plan for EU, der:

1. er umulig at implementere inden for en relevant tidsramme, med mindre der begås mord på det europæiske demokrati,

2. ikke vil løse nogle af de problemer, der rent faktisk skabte krisen (nej, det var stadig ikke statsgæld),

3. låse eurolandene fast på en finanspolitik, der vil være voldsomt konjekturforstærkende ved at kræve balancerede budgetter,

4. som prikken over i'et - lade samfundet godtgøre alle bankernes tab på statsobligationer for tid og evighed.

Det kan næppe forsøges værre. Det er den slags, der et sted får mig til at håbe på euroens sammenbrud.