søndag den 19. august 2012

Nutidens totalitarisme: Børnehavebørn tidligere ud på arbejdsmarkedet

vhs fangede denne her i Berlingske:
I 2008 blev det gjort obligatorisk for seksårige at begynde i børnehaveklasse. Det koster samfundet mange penge at udskyde børnenes debut på arbejdsmarkedet og holde dem i børnehave et år til, lød en af begrundelserne. Dog har det siden været muligt at udskyde skolegangen ved at søge dispensation.
Det r fkd up. Når man underlægger mennesket et system, så har man at gøre med totalitarisme.

Det er en blød totalitarisme, vi har: systemet er økonomien, og systemet kan ikke svigte. Men vi kan svigte systemet, f.eks. ved at komme sent i børnehave og dermed senere ud på arbejdsmarkedet, så lønnen ikke trykkes nok ned og skaber konkurrenceevne. Vi skal blot tage del i systemet; indtage vores plads i den guddommelige maskine, fra og med børnehaveklassen.

Man ser også sådan noget i innovationspolitik, hvor entreprenørskab og iværksætteri skal være del af uddannelsessystemet, og man vil opdyrke en iværksætterkultur og en mentalitetsændring blandt befolkningen, således at vi har innovationskapacitet og konkurrenceevne til at imødegå den globale udfordring fra vækstøkonomierne...

Det var klamt bare at skrive det afsnit, men det er den slags bæ, der bliver produceret i spandevis hver eneste dag i erhvervsministerier verden over. Og det går faktisk ud på at ændre folks måde at tænke på.

Det ironiske er, at det ikke hjælper økonomien, som udviklingen i det seneste årti burde have påvist. Men vi mangler et underholdende ikon til et ideologisk oprør og opgør, så f.eks. alle dem, der stemmer til venstre for Enhedslisten, indser hvad fanden de har gang i. Det er jo søde mennesker (ikke som de gnavne stoddere, der faktisk stemmer på Enhedslisten) og skal bare finde ud af, om de virkelig vil aflevere deres børn til systemet på børnehaveklassetrinet.

0 kommentarer:

Send en kommentar