€ypern

Man kom frem til noget mere fornuftigt. Men der vil nu blive indført begrænsninger på kapitaludførsel, og det er ikke til at sige, hvornår bankerne åbnes igen. Krugman:

Having your own currency raises transaction costs and makes business more difficult; but giving up your own currency means that you have to adjust to overvaluation through deflation, which is much more costly than devaluation. At this point, however, Cyprus has made doing business very difficult via capital controls, while retaining its inability to deal with overvaluation via currency realignment. So it has created a pessimal currency area, offering the worst of both worlds.

Med andre ord burde de trække sig ud af euroen. Det vil de bare ikke, ligesom alle andre svagere eurolande. Det er bizarro: De stærke lande, der høster store fordele af euroen, vil ud, mens de svagere lande, der betaler prisen, vil blive.

Cypern: This is madness!

EU, ECB og IMF, også kendt som troikaen, har aftalt med Cyperns regering, at alle indlånere skal aflevere 6,7 eller 9,9% af indlånet (efter størrelse) mod en redningspakke til Cyperns banker.

En kommentar hertil på EuroTribune:

(1) Seize deposits,
(2) Cause runs on banks,
(3) ?????
(4) Profit! 

Hvis de cypriotiske banker har åbent i morgen, bliver det festligt.

---

Cyperns banker har lukket til på onsdag, parlamentet skal stemme om redningspakken i morgen.

EUs to økonomiske kriser

Der er to eurokriser, som politikere og pressen har svært ved at adskille.

Den ene drejer sig om, at selve euroen vil gå i stykker, hvis et euroland går fallit, fordi det bliver for dyrt at låne. Indtil videre er denne krise sat på hold, efter ECBs præsident Draghi juli 2012 mere eller mindre sagde, at ECB alligevel ville købe eurolandenes statsgæld, hvis gælden blev for dyr at udstede (det er egentlig ikke tilladt, men ingen ateister i skyttehuller osv.).

Den anden drejer sig om den egentlige økonomi, som går ad helvede til. Og i kraft af det demokrati, der er tilbage i Europa, fører det til politisk ustabilitet og usikkerhed om opbakningen til euroen, som så vekselvirker med og forstærker det første problem. Italiens valg forleden er et eksempel herpå.

Van Pompuy, Thorning, Vestager og andre EU-adelige forveksler den ene med den anden, fordi euroen og EU er deres projekt. De siger igen og igen, at nu er det løst, men det er det ikke, for nedskæringerne fortsætter og fortsætter, når eurolandene ikke må låne penge til at bryde den onde cirkel.

...11,9...

BBC:

The jobless rate in the 17 countries that use the euro rose to 11.9% in January from 11.8% in December, the statistics agency Eurostat said.

 Men det uansvarlige er, at italienerne stemmer imod nedskæringer.