Spies gonna spy

Jeg tror ikke, at særligt mange er overrasket over, at USA spionerer mod EU. Det overraskende er, hvor langt de er gået. Men USAs vildtvoksende efterretningsvæsen måtte i sidste ende også gå ud over de høje herrer i Bruxelles.

Det er misforholdet mellem spionagens udbytte og den krise, der ville komme ved afsløring, som viser, hvor langt pendulet er svunget fra udenrigspolitisk omtanke til spionage for spionagens skyld. Med andre ord har jeg svært ved at se, at så omfattende spionage skulle være den diplomatiske risiko værd.

F.eks. er det også blevet afsløret, at Storbritannien volds-aflyttede et G20-møde, som blev holdt i London. Altså: Et G8-møde er i forvejen en trist affære, hvor udkommet gerne er tomme erklæringer og løfter om at mødes igen. G20 i endnu højere grad. Så hvorfor lave falske webcaféer (4real?) for at høre, hvor de forskellige lande stod i forhold til hvilken tom erklæring?

Det er et kæmpe spionapparat, som tromler resten ned.

Det hører også med, at noget i stil med 70% af budgettet går til private firmaer. Det er for alvor et overvågnings-industrielt kompleks.

Det vil også virke tilbage på mentaliteten hos staten. Spioner har det med at være mistænksomme, og jo mere spionage og overvågning fylder i staten, jo mere vil den gå ud fra, at folk har noget at skjule. De, der er uskyldige, har intet at frygte - men hvem siger, at du, som er uskyldig i dag, også er uskyldig i morgen?