tirsdag den 27. november 2012

Én af os lyver

OM HVORVIDT den danske stat kunne have taget sig bedre betalt for at stille omfattende garantier for danske banker gennem Bankpakke II, f.eks. ved krav om medejerskab i form af aktier, der senere sælges. Den svenske model, kaldes det. I Danmarks tilfælde i en blidere version ved at kræve gevinst af senere kursstigninger: Således intet tab for banken, hvis kurserne ikke stiger. Men dette blev ikke inkluderet i Bankpakke II (af fem, tror jeg), og den tabte værdi for staten er nu udregnet til ca. 24 mia. kr.

Lene Espersen, K, daværende erhvervsminister:
...for at få løst op for kreditklemmen var det også vigtigt, at sektoren ville bruge muligheden.
Finansrådet, bankernes interesseorganisation:
...præmissen for, at skatteyderne skulle have mistet penge er helt forkert, for der var næppe mange banker, der havde tilsluttet sig den model.
Fra Danske Bank, samme artikel:
Det er ikke korrekt, at Danske Bank var tæt på at gå ned tilbage i 2008. Danske Bank havde en betydelig kapitalreserve gennem hele krisen, også uden hybridkapitallånet gennem bankpakke 2. Derfor havde Danske Bank ikke optaget lånet, hvis aftalen havde indeholdt upside-modellen.
Kristian Thulesen, DFs nuværende partiformand, februar 2011:
- Vi er bevidste om den særlige betydning, Danske Bank har for Danmark, siger Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl. 
- Derfor stod vi klar med skræddersyede bankpakker, som banken kunne låne fra, da den var i alvorlige problemer. Og derfor bør vi også bede banken om at have et ekstra stort fedtlag til at stå imod eventuelle nye problemer med.
SUM: Finanssektorens problemer var altså ikke store nok til, at det kunne betale sig for bankerne at blive reddet mod at afgive gevinst af senere kursstigninger, selv om det hele var ved at bryde sammen.

...

0 kommentarer:

Send en kommentar