Sverige har haft økonomisk fremgang siden Lehman, fordi de kom fra en lavkonjektur med trykkede lønninger, ingen sprungen boligboble til at dæmpe forbruget samt en selvstændig valuta, der gik ned og forbedrede den berømte konkurrenceevne. Næsten det samme som Tyskland ud af genforeningens kvaler, bortset fra at der ikke har været en bevidst svensk politik om at holde lønningerne nede.Med andre ord er de to lande på vej op i en konjekturcyklus, mens næsten alle andre er på ved ned i eller i bunden af en cyklus. Det er den mest oplagte forklaring. Det hører vi ikke meget til. Tværtimod får vi at vide, at Sverige har det godt, fordi de satte skatterne ned. Det er der også andre, der har gjort, uden at det virkede, men altså.
Argumentet er vistnok, at lavere skatter har inspireret svenskere til at arbejde hårdere og bedre, og således tjene flere penge. Man kan bare ikke tjene penge på at sælge noget, uden at andre først køber det man har at sælge, så ligesom med frigivelsen af den Særlige Pensionsopsparing kan det bedst sælges (heh!) som noget, der forbedrer økonomien ved at øge forbruget.
Det kunne man også gøre på andre måder: Man kunne bare trykke en masse penge og give dem til de fattigste, så ville forbruget ryge i vejret. Men hellere noget, der afleverer en opbyggelig, borgerlig morale om at tage hårdere fat.
Det er grundlæggende økonomi, det her. Jeg har den tanke, at den økonomiske debat i Danmark er lidt tilbage, fordi vi som lille land er - eller føler os - afhængige af andre landes beslutninger.
Hej K
SvarSletVed du om der er lavet empiriske undersøgelser af, om skattelettelser virker/ikke virker forstærkende på økonomisk vækst?
Jeg tvivler også på argumentet om, at folk umiddelbart vil arbejde mere og hårdere som følge af mindre skattelettelser (LA kunne med fordel vende den om og sige, at skattelettelser vil gøre det muligt for dem, der har lyst til det (de 'nedslidte' f.eks.) at arbejde MINDRE), men i det lange træk og ved mærkbare variationer i skattetryk vil man uden tvivl kunne se forskel på væksten.
Der er jo netop forbrugsargumentet, som du fremhæver: når folk får skattelettelser, så får de flere penge mellem hænderne, og så øges, enten forbrug eller private opsparinger.
Øget forbrug sætter mere gang i de økonomiske hjul (for så vidt ikke alle pengene går til import), og øget opsparing regnes normalt for at være en samfundsøkonomisk gevinst.
Så de positive effekter af skattelettelser burde være der, men bare ikke på den måde, de måske sælges på (øget arbejdsindsats), eller i hvert fald ikke så simpelt og mekanisk som det fremstilles.
Hvis skattetryk overhovedet ingen effekt skulle have på borgernes lyst til at arbejde og iværksætte, så ville der principielt ikke noget i vejen for at sætte skatten op til 95 pct.
Det er jo åbenlyst noget vrøvl, for en så høj skatteprocent vil selvfølgelig virke vækst-hæmmende i en åben, kapitalistisk økonomi.
Og således vil der altså også være effekter af mindre skattelettelser/stigninger, selvom de kan være svære at se eller skille ud fra andre påvirkninger af økonomien.
Hey lars, lang tid siden. Godt at se den gamle garde ikke er faldet fra hinanden, nu C er væk. :)
SvarSletJeg har kun kunnet finde sparsomme empiriske undersøgelser af sammenhæng mellem topskat og skatteindtægter, og de er ikke i overenstemmelse. Så hvis du kan finde noget om sammenhæng mellem skattetryk og vækst, så må du endelig sige til.
Problemet er, at der er så mange andre faktorer. Nogle sagde, at Irland og de baltiske lande var bevis på fordelene ved en lav skat, men det viste sig så ikke at holde stik. Man kan også tage de højere skatterater i USA i efterkrigstiden op til Reagan, hvor væksten pr. indbygger i denne periode faktisk var større end efter, som indikation på, at højere skat er godt for væksten. Men det kan så igen bedre forklares med kvindernes stigende arbejdsrate. Væksten under Clinton kan delvis forklares med dot-com boblen, osv. Som laboratorie er den virkelige verden ikke optimal.
Jeg vil dog sige, at det mest oplagte modbevis er Skandinavien: Vi har meget høje skattetryk, men vi har klaret os fænomenalt, relativt. Ifølge Laffer burde vi være huller i jorden. Men det er det ved Lafferkurven: Den er teoretisk - der er ikke nogle tal på. Den siger intet om, hvor præcis grænsen går.
Jeg er helt enig i, at et skattetryk på 95% ville sænke økonomien, det er indlysende. Det er, så vidt jeg ved, også kun forekommet i kommunistiske lande. Det, man her står og diskuterer, er om en skattelettelse på 2% i Sverige giver dem en vækst på 8% årligt. Det er meget svært at argumentere for, hvorfor det egentlig skulle have den effekt. Hvis det ikke drejer sig om mere forbrug (og her vil statsforbrug af skatter være bedre som økonomisk stimulus - man er sikker på, at pengene bliver brugt og ikke sparet op), så må det være ændringer i adfærden. En sådan mentalitetsændring tror jeg ikke på kommer så hurtigt.
Ja, C'ets domæne er helt ophørt, ser jeg. Den gamle dreng har vel for travlt med andre ting :)
SvarSletNej, jeg har ikke empiriske undersøgelser, men jeg tænker, at hvis 95 pct. skattetryk virker mere hæmmende på væksten end 75 pct., så virker 50 pct. også mere hæmmende end 30 pct.
Og så tænker jeg, at danskerne altid praler af deres høje bnp, men ofte glemmer, hvor stor en del af denne bnp som det offentlige udgør.
Forbrugerne i Danmark har - som jeg helt uden lafferkurver og ganske lægmandsagtigt ser det - væsentligt færre penge mellem hænderne end forbrugere i andre højtudviklede kapitalistiske regioner, f.eks. Sydfrankrig, Norditalien og Schweiz (den 'gyldne trekant' i Europa) eller Hong Kong og Singapore. Hvor man vel at mærke har et mere menneskeværdigt skattetryk.
Vi er enige så langt, at mindre justeringer af trykket næppe betyder det store, fordi disse justeringer 'sløres' af andre påvirkninger af økonomien. Men jeg tror, at de danske forbrugere slet ikke er så rige og privilegerede, som det ofte påstås, fordi det danske niveau for priser, lønninger OG skat er så højt.
Men jeg er enig i, at mindre skattelettelser ikke nødvendigvis vil afspejle sig i massivt øget arbejdsindsats, men større skattelettelser vil give tilsvarende store effekter på forbrug og vækst. Plus at skattelettelser vil mindske pris- og lønstigninger, igen til gavn for vækst og konkurrenceevne.
Nej, jeg har ikke empiriske undersøgelser, men jeg tænker, at hvis 95 pct. skattetryk virker mere hæmmende på væksten end 75 pct., så virker 50 pct. også mere hæmmende end 30 pct.
SvarSletDet kan man ikke konkludere: Skat bliver brugt til ydelser, som kan forbedre grundlaget for økonomien. Man kunne lige så godt sige, at ved 0% skat ville der ikke være noget politi, retsvæsen, vejnet eller valutasystem, og så ville økonomien bryde sammen. Deraf kan man ikke tilsvarende konkludere, at 100% er bedst.
Forbrugerne i Danmark har - som jeg helt uden lafferkurver og ganske lægmandsagtigt ser det - væsentligt færre penge mellem hænderne end forbrugere i andre højtudviklede kapitalistiske regioner, f.eks. Sydfrankrig, Norditalien og Schweiz (den 'gyldne trekant' i Europa) eller Hong Kong og Singapore. Hvor man vel at mærke har et mere menneskeværdigt skattetryk.
Det man kan sammenligne, er de forskellige PPP BNP mål, purchasing power parity:
http://en.wikipedia.org/wiki/Purchasing_power_parity
Her klarer Skandinavien sig igen rigtig godt. Men det er også et mål, der ikke er uden problemer: Hvilke goder og ydelser skal man sammenligne? Er en Ipod og en Bigmac altid det, som folk køber? Hvorfor ikke inkludere pris pr. m2 bolig, og hvordan sætter man en pris på tryghed og stabilitet - f.eks. ventetider på operationer? Det er ikke ligetil.
Men jeg er enig i, at mindre skattelettelser ikke nødvendigvis vil afspejle sig i massivt øget arbejdsindsats, men større skattelettelser vil give tilsvarende store effekter på forbrug og vækst.
Måske, men det er ikke sikkert. Rige mennesker bruger en mindre del af deres indkomst på forbrug end fattige (mindre rige?), så en høj, progressiv skatterate sørger for, at den del går til forbrug i stedet for opsparing.
Højere forbrug er dog ikke altid lig økonomisk vækst. Det er det bare i øjeblikket, fordi vi har den gældskrise, vi har. Men den er igen kommet i stand, fordi folk har haft for højt forbrug i forhold til indkomst.
Hov - I behøver ikke begrave mig helt :-)
SvarSletMen ja, mit liv kom lidt på tværs af alting. Men overvejer alvorligt at starte op igen; skal dog lige ud på den anden side af en (fredelig) skilsmisse.
/tc
@tc: Ukrudt forgår ikke så let :)
SvarSletMen godt at høre fra dig, kedeligt med skilsmissen. Den slags kan godt tage kræfter.
@K: Skattesatsen skal vel ligge og balancere et sted, hvor den ikke hæmmer, men understøtter. I dag er den for høj, fordi den understøtter for mange, og derfor hæmmer den også. Når vidensvirksomheder, ikke bare gammeldags produktion begynder at flytte ud, så har vi et problem, skulle jeg mene. Men det kan vi sikkert ikke blive enige om :)
Hey C, fantastik at høre fra dig. Ked af din skilsmisse, håber du snart genindtager din stjerneplads på den mørke danske bloghimmel.
SvarSlet@R, vi kan blive enige om, at skatten skal være til hjælp...kan sagtens nikke til, at der kunne prioriteres lidt bedre.