tirsdag den 8. februar 2011

Venner

Jeg må sige noget om Milena Penkowa og Helge Sander, hvor jeg for en gangs skyld har lidt professionel viden om sagerne...tangentielt relateret til mit arbejde...

Reuters:
Sander har tidligere offentligt bekræftet, at han er personlig ven til [Milena Penkowa], der blandt andet anklages for dokumentfalsk i forbindelse med en række rotteforsøg.

Weekendavisen kan i sin kommende udgave berette, at Sander sandsynligvis gav sin veninde en hjælpende hånd i hendes forsøg på et usædvanligt straffeangreb mod det uafhængige Forskningsrådet for Sundhed og Sygdomme.
Det her ville samle op på nogle løse ender, hvis det er rigtigt. FSS, som Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom forkortes, har haft en central rolle i Weekendavisens reportager. Mere fra Sander:
“Uanset hvilke kilder jeg end måtte have, er det altid en ministers ret og pligt at stille kritiske spørgsmål til sit system. Svarene på de 30 spørgsmål viste sig at være særdeles relevante - idet de kom til at præge det eksterne udvalgs evaluering af forskningsrådssystemet og efterfølgende også på Folketingets ændring af loven.”
Ja, men. For det første svarede FSS, at det ikke ville svare på anonyme anklager om nepotisme. Jeg ved ikke helt, hvordan det præcist skulle præge den eksterne evaluering. For det andet havde selve evalueringen (pdf) nogle spøjse konklusioner. Her er den vigtigste:
I Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom er »52 procent af midlerne i efteråret 2008 gået til ansøgninger, hvor et eller flere rådsmedlemmer var enten inhabile eller havde sampubliceret med ansøger«, konstaterer dr. polit Inge Thygesen, der er tidligere departementschef i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, i en uddybende analyse af fordelingen af midlerne.
Det var denne undersøgelse (pdf), som Inge Thygesen lavede, og som var grundlaget for anklagerne om nepotisme og dermed Sanders efterfølgende, mindre reform af systemet.

Her er pointen: De ansøgninger, hvor et rådsmedlem fra FSS selv søgte, var inhabilt og/eller havde sampubliceret med ansøger, udgjorde 38 procent af ansøgningerne. Grundlaget for at anklage FSS for nepotisme var dermed, at 38 pct. fik 52 pct.

Det er ikke nogen rygende pistol.

Det Frie Forskningsråd, som samlet består af fem forskellige, faglige forskningsråd med hvert sit fagområde, lavede så sin egen statistiske undersøgelse (pdf). Undersøgelsen kom frem til denne succésrate for rådsmedlemmer som ansøgere til Det Frie Forskningsråd før, under og efter medlemskab:


Det er den tykke røde, der er for medlemmer af alle fem råd i Det Frie Forskningsråd. Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) er det eneste, der har et problem. Alle andre ligger stabilt, og FKK (humaniora) har endda et fald. Sammenholdt med, at Thygesens analyse også inkluderede rådsmedlemmer i de 38 pct., der fik 52 pct - som man her kan se ikke er forfordelt i forhold til, hvordan de klarede sig, før de trådte ind i rådet - så er der sgu ikke noget at komme efter.

For at bruge den frase der.

Ikke desto ansporede det Sander til at sætte en reform i gang af rådssystemet. Reformen har gjort ansøgningsbehandlingen mere besværlig og en del mere langsom, men nu med endnu flere instanser, for at kunne modstå beskyldninger om nepotisme og korruption.

Kunne det forsvares med. For det er lidt af et mysterie, hvorfor Sander så sig gal på forskningsrådene. Det her med Penkowa kunne forklare den side af sagen.

0 kommentarer:

Send en kommentar