Iran, Irak og Moktada al-Sadr

Mine forudsigelser om Irak har været decideret rådne. Jeg har hele tiden ventet, at landet faldt tilbage til borgerkrigen, når USA var ude af billedet. Indtil videre holder det dog imponerende godt sammen. Valget foregik i det store og hele uden snyd, og der har ikke været nogen særlig uro.

Men alligevel...

Når jeg ser på valgresultaterne, så har jeg svært ved at se, hvordan der kan laves en fornuftig regering. Det mest sandsynlige er vel, at det fortsætter som før. Siden våbenhvilerne mellem Mahdi-Hæren og regeringshæren, som Iran fik i stand, og de efterfølgende fængslinger af Sadr-loyalister, har jeg haft svært ved at se Moktada al-Sadr som andet end en nationalist, der er blevet kapret af Iran. Han var i fare i Irak, så han tog til Qom i Iran, på Irans nåde. Meget sigende gik sadristerne i valgforbund med Det Øverste Islamiske Råd (ISCI), Iraks khomeinister.

Det giver derfor udmærket mening, at der forhandles en regering på plads, hvor al-Maliki fortsætter som statsminister, med støtte fra den kurdiske blok og Den Irakiske Nationale Alliance, hvor Sadr tog de fleste pladser:

Maliki's people travelled to Qom after having seriously miscalculated the outcome of the 7 March election and having overestimated their support base, figuring that they would win enough votes to be able to ignore Sadr's MPs in the inevitable post-election coalition-building.

It was a momentous about-face, which may have paid off. According to one key Maliki aide, Sami al-Askari, Sadr has shown a change of heart.

"He lifted his veto over Maliki," said Askari. "The Sadrists have said there are no longer any red lines for [Maliki'scoalition], or for Maliki himself."

På denne måde bliver al-Maliki afhængig af Irans uofficielle repræsentanter. Ikke at sadristerne er Iran-tro - det er de ikke - men Moktada er nok. Alternativet er den saudi- og USA-venlige Ayad Allawi, og det ser Iran helst ikke. Iran og kurderne har også interesse i, at al-Maliki (og Irak) ikke bliver alt for stærk og enerådig. Han skulle nødigt blive den nye Saddam Hussein.

(Al-Maliki regnede åbenbart også med at vinde. Det forklarer, at der ikke blev snydt. Eller er det mig, der er kynisk? Det ville ikke være første gang, han har været overmodig.)

Indtil videre kan det dog tage rigtig lang tid, før regeringen er på plads, og i mellemtiden er al-Maliki stadig statsminister med portefølje, som han har tænkt sig at gøre brug af: 

BAGHDAD — At least four Sunni Muslim candidates who appear to have won parliamentary seats on the winning ticket of secular leader Ayad Allawi have become targets of investigation by security forces reporting to the narrowly defeated Iraqi Prime Minister Nouri al Maliki, according to interviews Saturday with relatives, Iraqi security forces and the U.S. military.

Bagsiden er, at demokratiet ikke ser alt for godt ud for det utrænede øje. Allawi vandt en stor sejr, men kommer ikke magten et hak nærmere. Imens forhandles bag lukkede døre, og nogle fra oppositionen ryger i fængsel.