Sass! Pis!

Politiken og Henrik Sass er nu officielt af meningen, at Enhedslisten skal holde op med at kalde regeringen fæle ord for at stjæle stemmer.

Ligheden i samfundet måles ikke på anden decimal i en statistisk formel, som Enhedslisten synes at styre efter som en ny kapitallogik, men på om velfærdssamfundet bliver tilpasset, så flere bliver aktivt inddraget som produktive borgere, der kan bidrage til fællesskabet – og dermed også til det økonomiske grundlag for at hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv. At stemple denne politik som blå er at give de blå en troværdighed, som kan koste regeringen livet, samfundet en ansvarlig reformpolitik – og Enhedslisten enhver politisk indflydelse, uanset hvor mange mandater listen under vejs kan pine ud af SF. 

Hele idéen bag skattereformen er, at lønnen bestemmes af forholdet mellem arbejdsudbuddet - dvs. arbejdsløse - og efterspørgslen på arbejdskraft - dvs. arbejde. Skattereformen går ud på at få flere ud på arbejdsmarkedet, så lønnen kommer længere ned, så den skide konkurrenceevne dér bliver bedre.

Der er noget om det. Lønstigninger kommer, når der er få arbejdsløse. Danmarks lønninger er steget en del mere end Tyskland og Sveriges, men det vil jeg påstå har at gøre med de to landes dårlige økonomi i de sidste to årtier. Konjekturer, bitches. Danmarks økonomi har haft det godt, så derfor er lønnen gået op. Det er også sket i så godt som alle andre vesteuropæiske lande. Det var også denne mekanik, der i sin tid fik Bernstein til at bede om mere arbejdsløshed, og det er det, Finansministeriets modeller går ud på.

Det sjove er, at det, der beskrives her, er en klassisk økonomisk ligevægtsmodel. Derfor vil det løse sig selv - opnå ligevægt - hvis det er rigtigt. Men måske der også er andre faktorer, som f.eks. boligbobler og finanssjov, som man skal holde øje med, hvis man vil holde konjekturhop nede.

Og så kan det også være ligemeget, at den danske beskæftigelsesrate er højere end i Sverige og Tyskland og USA og så videre. Facts are stupid things, sagde Reagan, og lighed kan ikke måles på anden decimal, siger Politiken.

Men tilbage til lederen:

(...) Så hjælper det kun lidt, at tænketanken Krakas økonomer har beregnet, at forskellen på det 'røde' og det 'blå' forlig var ubetydelig – når det gælder ligheden. 

...hvis forskellen var ubetydelig, hvorfor valgte regeringen så at skide på støttepartiet og lave skatteforlig med oppositionen?

Sass mener dog, at der var forskel:

...I stedet vurderede regeringen, at den fik mest af sin politik igennem ved et forlig med de borgerlige. Og det er der en god forklaring på, mener Sass:

»Enhedslisten er et ekstremt, venstreorienteret parti, der ønsker sig et klasseløst, kommunistisk samfund. Vi kan ikke få al vores politik igennem med dem, for de vil jo ikke skrive under, når det begynder at gøre ondt. Og det er jo problemet: Man kan ikke få det danske samfund til at hænge sammen med fantasilliarder«.

"Det Skal Gøre Ondt" lyder mere blåt end rødt. Jeg ved ikke, om Politiken er enig, men Sass og Politiken er i hvert fald enige om, at det gør ondt på S, at Enhedslisten kalder dem fæle ord. Så det skal de holde op med.

Faktisk tabte regeringen opbakning hos vælgerne et godt stykke tid, før Enhedslisten gik til angreb. Men hvad betyder tidens pil i disse omvendte tider?