Forudsigelser for næste år: Mere ulighed, dårligere økonomi. Eurozone arbejdsløshed på over 12,5 pct. Måske gryende forståelse hos politikere for, at massive nedskæringer gør en dårlig økonomi dårligere.
Den massive arbejdsløshed tolereres bedre end tidligere, måske fordi velstanden er steget meget i det 20. århundrede. Med andre ord er det rent materielt ikke så slemt at være arbejdsløs som tidligere. Det kan forklare passiviteten hos europæerne.
På den anden side var velstanden også generelt højere under depressionen end halvtreds år tidligere. Så måske er politisk bevidsthed den vigtigste faktor. Det er tragi-ironisk, at folk har længere uddannelser end nogensinde, og at de forstår mindre end tidligere. Uddannelse og politisk bevidsthed følges ikke ad, men man skulle tro, at forståelsen gjorde - noget lærer folk vel.
(...mere konkret er der ret få, der forstår hvad penge er, hvordan penge fungerer. Island, der har haft så stor gavn af sin selvstændige krone efter krakket, har luftet planer om at skifte til den canadiske dollar. grækerne vil ud af EU, men også beholde euroen, selv om det er euroen, der ved sit forbud mod pengeskabelse kræver de nedskæringer, der de sidste fem år har sat landets økonomi tilbage med nær 25%.)
søndag den 30. december 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar