Udkommet af Leveson-kommissionen om Murdoch-imperiets manipulation, magtmisbrug og forbrydelser er mere regulering af pressen. Det ville være rart for politikerne at holde bedre styr på pressen, så konklusionen passer dem udmærket. Det vil dog ikke være så godt for samfundet. UK har allerede lov om, at man kan sagsøge medier om erstatning for injurier, hvis blot materialet er tilgængeligt for briter, hvilket forskellige rige mennesker har anvendt til at genere nysgerrige journalister med. Meget usundt.
Murdoch havde magt over britiske politikere, fordi han havde så mange aviser og tv-kanaler samlet under sig. Det åbenlyse modtræk er splitte ejerskabet, ikke at lave flere regler for hvad man ikke må sige eller skrive. Der skal bare være regler for hvor meget af medierne, der må være under én bestyrelse.
I den neoliberale verden, vi lever i, vil det dog næppe ske, for man har besluttet sig for ikke at se, hvordan privat magt kan gøre livet mindre frit. Se også dette indlæg.
søndag den 2. december 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar