Solidaritet på tværs af landegrænser & euroen

Jeg læste engang, at kommunisterne ved Første Verdenskrigs udbrud troede, at solidariteten arbejderne imellem på tværs af landegrænserne var så stor, at de ikke ville gå i krig med hinanden for overklassens skyld. Det var et håb, som man nærede ud fra erfaringen, at man havde opnået solidaritet imellem de forskellige fagarbejdere indadtil i nationerne, så f.eks. minearbejdere strejkede sammen med fabriksarbejdere i stedet for at tæske dem, og omvendt.

Det viste sig ikke at holde: Europas arbejdere slog hinanden ihjel i millionvis i et anfald af blodtørst og nationalisme.

Nationalisme er afgørende for hvem, der står sammen. I dagens Europa sætter euroen dette på spidsen. Således anledningen til dette indlæg, som er Krugman, der i dag gør opmærksom på Portugal, der sandsynligvis er næste kandidat til et nyt nødlån fra troikaen ECB, EU og IMF, hvis ikke Slovenien kommer først.

Portugals arbejdsløshed er nu oppe over 18%. Lidelserne øges dag for dag, og på trods af den herskende klasses gentagne forsikringer om, at opsvinget er lige om hjørnet (det hører vi også herhjemme), er der ikke udsigt til andet end fortsat økonomisk depression, så længe nedskæringerne fortsætter i det uendelige.

Halvdelen af Europa er i dyb krise. Den anden halvdel har det ikke godt, men kan dog holde hovedet over vandet pga. en fælles valutazones indbyggede fordele for konkurrencestærke regioner, som opnås på bekostning af de svage regioner. Men i modsætning til nationale valutazoner er den stærkere halvdel i eurozonen ligeglad med den svækkede, hvis ikke endda direkte fjendtligt indstillet overfor at skulle hjælpe de svage ud af sumpen.

Der er ikke noget voldsomt galt indadtil i hver nation med at hjælpe de svage; kun nedgangstiders sædvanlige angreb på samfundets svageste. Her løber man dog på, at der pga. EU og euroens begrænsninger for statslån ikke er penge til at gøre noget, uanset om lånene er billigere end gratis.

Men hjælpe folk i andre lande - fandeme nej.

Således bør venstrefløjen endnu engang lære lektien, at internationalisme fremmer ulighed gennem svækket solidaritet, mens nationalisme modsat fremmer lighed gennem øget solidaritet.