Et ærligt spørgsmål

Er den her JP-leder ironisk?

...det [kan] se ud, som om de stramme spareprogrammer, som den europæiske trojka EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond har pålagt [Sydeuropa] har en vis virkning på den totale arbejdsløshed.

Ja, arbejdsløsheden er gået gevaldigt i vejret?...

Der er kun én løsning, og den har magtes- og viljeløse europæiske politikere nu uden resultat diskuteret i årevis. Der skal skabes vækst. Men der bliver ikke skabt vækst. (...)

Så lad os med forhåbning se frem til, at optagelsen af Litauen i euroland om kun et halvt år, vil give Europa det spark bagi, som er nødvendigt. (...)

Her har vi et land, som ifølge EU har en stabil økonomi og et solidt finansielt system. Lige præcis, hvad masser af lande i Sydeuropa mangler. Et land, som investorerne vil synes om. Og det kan der næppe herske tvivl om, for samtidig med optagelsen i EU får Litauen nye skattelove, som vil gøre det særdeles attraktivt at placere penge her.

De nye skattelove vil gøre det muligt ikke blot at parkere penge i Litauen til gode renter, men også til lavpris at flytte dem videre til skattely som Cayman Islands, og det vil ikke mindst tiltale de russiske investorer, som fik en blodig næse i Cypern.

Så tillykke til EU. Cypern er ude af billedet. Men med Litauen har EU fået et nyt skatteparadis. Og er der noget, som EU trænger til lige nu, så er det at have et attraktivt ferie- og skatteparadis, som kan tiltrække de internationale investorer. Man kunne selvfølgelig få den tanke, at Litauen med tiden vil ende som Cypern, og at det i længden vil destabilisere den europæiske økonomi yderligere. Men skam få den, som i sommervarmen gør sig sådanne dystre tanker.

Europa får vækst ved at få Litauen som erstatning for Cypern, så rige russere kan kanalisere penge herigennem til Cayman Islands?

Er det ironi? Jeg tror det ikke, men nogen gange kan det være svært at finde ud af.

Af en eller anden grund ligner højrefløjens diskurs om økonomi og Afghanistan lidt hinanden, idet begge fremlægger et stærkt alternativ til virkeligheden.

And there you have it

Berlingskes leder i dag:

Spørgsmålet, om den danske Afghanistan-indsats har været omkostningerne værd, er svært at komme udenom. Men det er forkert at stille og umuligt at besvare.

Hvad Carsten Jensen siger

 – Hvordan sikrer vi os klarhed om mål og opfyldelse af dem på internationale operationer?

»En god ide er at begynde med at finde ud af, hvor det land, vi har en uimodståelig trang til at fladbombe, ligger på verdenskortet, hvilket sprog de taler, hvilken historie de har gennemlevet, om det eventuelt er en borgerkrig, vi er på vej til at blande os i, og hvilken af parterne vi har lyst til at støtte, før vi bilder os ind, at analfabetiske krigsherrer og narkobaroner er vores bedste alliancepartnere i kampen for demokrati, kvinders rettigheder og højere uddannelse til alle, sådan som vi gjorde det i Afghanistan.«

»Vi kunne med andre ord begynde med at bruge hovedet til at udtænke andet end kyniske rænker, der skal skaffe vore førende lystløgnere stillinger i Bruxelles og Washington. Der må være større udfordringer for dansk udenrigspolitik end at finde ud af, hvordan man bedst binder snørebåndene på Pentagons kampstøvler.«

Læs endelig det hele.

Zenia Stampe har ikke ret i, at strategien i Afghanistan har været forkert

Fra Det Radikale Venstres forsvarsordfører Zenia Stampe:

»Vi mente fra starten, at vi var i stand til at gå ud og fjerne al-Qaeda og Taleban fuldstændigt og derefter gå i gang med at uddanne afghanerne til at overtage sikkerheden i landet. Det, mener jeg, var en fejl. Pointen i min kritik er, at den strategi, vi har haft de efterfølgende år, er rigtig, og at vi skulle have været inde på den bane noget tidligere.«

Lådne, rådne nosser. Der har ikke været noget som helst rigtigt ved strategien i Afghanistan, hverken først eller sidst. Man har givetvis opnået små, isolerede sejre - der er sikkert malet mange skoler - som soldaterne kan knuge til sig i efterlivet som bevis på, at det nyttede, selv om Afghanistan i dag efter tolv års krig er en kæmpe lortekage og vil blive endnu værre, når USA trækker sig helt ud.

Krigen var forkert. Det her burde hun have sagt:

Det var en fejl i det hele taget at gå ind i Afghanistan, fordi vi aldrig kunne holde landet mod dets egen befolkning, og vi ikke kunne lave befolkningen om til skandinavere. Så hvis grundene til krigen var stolthed, hævn og hævdelse, kunne man have bombet i stedet for at invadere. Målet skulle ikke have været at nedkæmpe al-Qaeda eller talibanerne, men blot vise flaget. Terror skal bekæmpes med civile midler, og krig som middel mod terrorisme er en militaristisk løgn af de store.

At hun ikke har turdet sige dette har åbnet for angreb på hendes ulogiske synspunkt om, at man skulle have haft fokus på uddannelse fra starten, hvilket naturligvis ikke lade sig gøre, før militæret har fået kontrol med lortet.

Stampes forsigtige udmelding om, at måske er der begået fejl i krigens strategi, har dog fået fascisterne op af hullerne, både hos det civile heppekor og soldaterne. Her fra Konservativ Ungdoms stormtroppeformand:

Det er mangel på respekt, når den radikale forsvarsordfører, Zenia Stampe (R), siger til Berlingske, at danske soldater blev sendt på en forkert mission i Afghanistan. Det mener Konservativ Ungdom (KU), der kalder synspunktet for »usympatisk og usmageligt«.

»Jeg forstår simpelthen ikke, hvad de Radikale mener, de opnår, ved at åbne for den her debat. De pisser de mange udsendte soldater, som har ofret deres liv og lemmer for Danmark, op og ned ad ryggen med den her udmelding«, siger landsformand Kristoffer Beck i en skriftlig kommentar.

De stakkels, stakkels soldater, der må og skal forsikres om, at deres arme og ben blev ofret for et godt formål. Det blev de da også: Takket være de døde danskere er Anders Fogh generalsekretær i NATO. Det må da være ca. 50 danske liv værd?

Jeg er ligeglad. Hvis nogen mener, at en så forsigtig kritik af en så katastrofalt dårligt ført krig ikke kan tillades, er de fascister, uanset om de er civile eller soldater. Knep dem med en AK. De gør bare deres til, at vi skal til et nyt Afghanistan lige om lidt.

De danske soldater kan godt spænde hjelmene. Selv om de sidste danske infanterister – fodsoldaterne – de kommende uger forlader Afghanistan, må soldaterne indstille sig på, at geværpiben forbliver varm. Et bredt flertal vil snart sende soldaterne i krig igen eller på en ny, krævende opgave ude i verden.

Der er jo ikke nogen, der har sagt, at det gik dårligt i Afghanistan, vel?

Fandens idioter.

Pis fra professoren

Dette indlæg i anledningen af et interview i Berlingske med en pro-fessor i velfærdsstaten, Jørn Henrik Petersen, der kan bekræfte, at velfærdsstaten er i store vanskeligheder, fordi den er blevet for stor, og nu går det ikke længere:

»Når du bygger et system, hvor du er idiot, hvis ikke du benytter dig af en samfundsgivet ret eller ydelse, uanset om du har brug for den eller ej, så ender det jo med selvdestruktion. Det bliver normativt godkendt at gå hen og hente ved kasse et, selvom man ikke behøver det. Så velfærdsstaten har måske selv været med til at skabe en adfærd, som gør at velfærdsstaten kommer i vanskeligheder. Enhver økonom vil jo påpege, at alt gratis er der til enhver tid ubegrænset efterspørgsel på,« siger professoren.

...nej. Luft er gratis, men der er stadig noget luft tilbage, fordi efterspørgslen på luft begrænser sig til behovet.

Og nej, Danmark er ikke ved at selvdestruere. Så en gang til - denne gang til ære for den kloge professor, som desværre ikke er bekendt med grundlæggende kendsgerninger om økonomien i den velfærdsstat, han ellers har brugt halvtreds år på at forske i:

• Danmarks statslige nettogæld ultimo 2012 er på 7,6% af Danmarks årlige økonomiske produkt. Dette er så godt som ingenting.
• Danmark har et handelsoverskud på 5,6% af samme produkt. Dette er rigtig, rigtig højt. Kinas mere omtalte handelsoverskud er til sammenligning ca. 4,3%.
• Derfor er Danmarks finansielle position er fuldstændigt sikker. Der er ikke noget sammenbrud her.
• Andelen af befolkningen på arbejdsmarkedet i Danmark i den arbejdsdygtige alder er højere end i næsten alle andre lande. Så der er ikke massevis af dovne mennesker, der feder den på velfærd.
• Det økonomiske produkt pr. indbygger er et af verdens højeste - selv når man korrigerer for købekraft, som jeg mener man ikke bør, fordi denne korrektion ikke iberegner nogle meget vigtige ting, en velfærdsstat bruger skattepengene på.

Så vidt jeg kan se, baseres hele diskussionen på, at Danmark har haft lavere vækst de sidste tyve år end resten af Europa. Man har så ganske fordomsfrit sluttet, at det må være pga. for meget velfærd, og vi bør være mere som det ultraliberale ikon Sverige, der har haft højere vækst, fordi de satte skatterne ned i nullerne, åbenbart med tilbagevirkende kraft (og ikke pga. Sveriges bankkrise af 1992, der satte landet så langt tilbage, at de siden har haft højere vækst ved at hale det tabte ind igen - ligesom Tyskland efter genforeningen).

Det sjove er, at det drejer sig om en moralsk holdning, der pakkes ind som økonomi. Men det har ikke en skid med økonomi at gøre, kun om at man ikke kan lide velfærdssamfundet. Fuck dem alle med en rusten svensknøgle, for man kan kun konkludere, at de er drevet af overtro og ondskab.

Spies gonna spy

Jeg tror ikke, at særligt mange er overrasket over, at USA spionerer mod EU. Det overraskende er, hvor langt de er gået. Men USAs vildtvoksende efterretningsvæsen måtte i sidste ende også gå ud over de høje herrer i Bruxelles.

Det er misforholdet mellem spionagens udbytte og den krise, der ville komme ved afsløring, som viser, hvor langt pendulet er svunget fra udenrigspolitisk omtanke til spionage for spionagens skyld. Med andre ord har jeg svært ved at se, at så omfattende spionage skulle være den diplomatiske risiko værd.

F.eks. er det også blevet afsløret, at Storbritannien volds-aflyttede et G20-møde, som blev holdt i London. Altså: Et G8-møde er i forvejen en trist affære, hvor udkommet gerne er tomme erklæringer og løfter om at mødes igen. G20 i endnu højere grad. Så hvorfor lave falske webcaféer (4real?) for at høre, hvor de forskellige lande stod i forhold til hvilken tom erklæring?

Det er et kæmpe spionapparat, som tromler resten ned.

Det hører også med, at noget i stil med 70% af budgettet går til private firmaer. Det er for alvor et overvågnings-industrielt kompleks.

Det vil også virke tilbage på mentaliteten hos staten. Spioner har det med at være mistænksomme, og jo mere spionage og overvågning fylder i staten, jo mere vil den gå ud fra, at folk har noget at skjule. De, der er uskyldige, har intet at frygte - men hvem siger, at du, som er uskyldig i dag, også er uskyldig i morgen?

Mirakelnedskæringer

Berlingske har startet en artikelserie om "det baltiske mirakel", som går ud på, at hårde nedskæringer har forvandlet særligt Estland, men også Letland og Litauen til de bedste i EU. Argumenterne er, at deres økonomier vokser, at de er kommet med i euroen, og at den offentlige gæld er lav.

Hvad du bør vide

1. De tre lande blev ramt meget hårdt af finanskrisen, med voldsomme dyk i det økonomiske produkt. Det er normalt, at man har høj vækst efter sådan en omgang. Det skete også for USA under Depressionen, men det betød sgu ikke, at det gik godt i USA under Depressionen. Og i modsætning til dagens USA har de baltiske lande endnu ikke genvundet det, de har tabt.

2. Arbejdsløsheden for Estland, Letland og Litauen er på hhv. 8.7, 12.3 og 12,5 %. Jeg har svært ved at se succésen. Man kan sammenligne med Island, et andet lille land, der også blev ramt meget hårdt og foretog nedskæringer. Men Island havde sin egen valuta, som faldt drastisk og ad denne vej forbedrede den skide konkurrenceevne. De har i dag en arbejdsløshed på 5.6 %. De baltiske lande havde endda den fordel, at deres lønniveau var betydeligt lavere end EUs gennemsnit ved krisens udbrud, så de skulle ikke gennem en lang og fantastisk smertefuld 'korrektion' af niveauet som Grækenland.

3. De baltiske lande har haft massiv udvandring af folk, der søger lykken andetsteds. Win!

4. En lav offentlig gæld er ikke en økonomisk succés. Det er i stedet rigdom og velstand, som de fleste tager del i. Økonomien har ikke gavn af lav offentlig gæld, med mindre det er et middel til flertallets rigdom - men det er jo en stor diskussion, om det er sådan det hænger sammen. Så det succéskriterie siger mere om forfatterens emotionelle præferencer, end om økonomien er en succés.

5. Det samme gælder medlemskab af euroen. Det er et politisk succéskriterie, ikke et økonomisk. Se igen på Island (Polen kan også bruges), som har klaret sig bedre i høj grad fordi de er udenfor euroen.

6. De baltiske lande er små lande, hvor meget af efterspørgslen kommer fra udlandet. Så egne nedskæringer påvirker ikke efterspørgslen så meget som i større lande. IMF står fast på sit estimat om, at nedskæringer på 1% af BNP i krisetider gennemsnitligt vil skrumpe økonomien med 1,5%.

Martin Wolf i FT for mere.

USAs økonomi, skuffenotat

USAs økonomiske vækst vil skuffe i år, fordi The Federal Reserve har mere end antydet, at de vil holde op med at opkøbe statsobligationer, hvilket har skræmt investorer, og fordi kongressen har vedtaget nedskæringer, som IMF siger vil barbere ca. 1,8% af væksten. Det er ret meget.

"Jeg har den keltiske tiger på linjen - lige et øjeblik..."

Her optagelse fra 2007 af en samtale mellem to prominente irske bankmænd fra Anglo Irish, som dengang var den største irske bank. Anglo Irish gik konkurs under finanskrisen, hvilket udløste tabsdækkende garantier fra den irske stat på ca. 30 mia. euro, som skatteyderne betalte. I optagelsen afsløres det, at man havde løjet om bankens tilstand.



Men vi må huske på, at finanssektoren er et meget sart og følsomt væsen, som ikke tåler statens hånd. Så hellere holde hånden under.

Læk! ert!

Obamas popularitet verden over er faldet drastisk, efter det er blevet lækket, at han er en hykler med hang til totalitære metoder.

Det er slemt, at han er bedre end alternativet.

Straf dem, der ikke melder sig selv

Så snart man har vænnet sig til musikken, skruer Obama forstærkeren op til 11.

Even before a former U.S. intelligence contractor exposed the secret collection of Americans’ phone records, the Obama administration was pressing a government-wide crackdown on security threats that requires federal employees to keep closer tabs on their co-workers and exhorts managers to punish those who fail to report their suspicions. (...)

The Defense Department anti-leak strategy obtained by McClatchy spells out a zero-tolerance policy. Security managers, it says, “must” reprimand or revoke the security clearances – a career-killing penalty – of workers who commit a single severe infraction or multiple lesser breaches “as an unavoidable negative personnel action.”

Employees must turn themselves and others in for failing to report breaches. “Penalize clearly identifiable failures to report security infractions and violations, including any lack of self-reporting,” the strategic plan says.

Men det er Wikileaks og Snowden, der truer det frie samfund, ikke Obama...

(McClatchy via Digby via Atrios)

Om politisk enighed og overvågning

Glenn Greenwald har begået ugens scoop og publiceret lækket dokumentation for, at det amerikanske forsvarsministeries efterretningstjeneste NSA systematisk modtager data fra de største teleudbydere uden retskendelse eller konkret mistanke.

Ikke ligefrem en overraskelse for de mere kyniske af os, men det har lavet et herligt postyr. Det rykker dog næppe ved noget i USA eller her.

Det fik mig til at tænke: Tolerancen overfor overvågning er meget højere i dag end f.eks. tre årtier siden. Jeg kan umiddelbart pege på tre grunde:

1. Den Kolde Krigs afslutning og således også tabet af kommunismens overvågningssamfund som et fjendebillede, man definerede sig imod.

2. Internettets fremmarch og de sociale mediers succés, som gør en dyd ud af ekshibitionisme og voyeurisme.

3. Større personlig liberalisme, f.eks. vedr. homoseksualitet og børn udenfor ægteskab.

Men jeg har tænkt på en fjerde, som jeg tror måske er mere vigtig: Eroderingen af større ideologiske og politiske uenigheder.

Den klassiske liberale modstand mod statsovervågning gik på det politiske. For der var engang, at politiske meninger kunne splitte samfund og nationer - pacifisme, suffragisme, abolitionisme, nazisme, bolsjevisme, til eksempel.

Det er ikke så udbredt længere i de vestlige lande. Den skelsættende begivenhed var Murens fald og dermed også kommunismens, som førte til en større politisk enighed om, hvordan samfundet skulle indrettes, end man ville indrømme.

Nogle kalder den nye enighed for neoliberalisme. Den går ud på, at man opfatter højreorienteret økonomisk politik som grundlæggende rigtig, mens man vil (påstå at) føre en sådan politik for at opnå venstreorienterede mål. Ergo skærer man ned på velfærden for at redde velfærden.

Det blev af Tony Blairs chefideolog Anthony Giddens kaldt 'den tredje vej', fordi det skulle være vejen midt mellem kapitalisme og socialisme. Det eneste, som de politiske partier skulle repræsentere mht. økonomisk politik, var om man foretrak en større eller mindre grad af velfærd. Francis Fukuyama skrev også sin famøse bog om 'historiens endeligt', som gik ud på, at denne samfundsmodel havde vist sig at være den mest fornuftige, og nu var der ikke rigtig mere at diskutere, kun at udbrede modellen til resten af verdenen (bl.a. med krig).

Enigheden knager, for resultatet af den førte politik har været finanskrise og ulighed. Det er nu engang det, der sker, når man kører efter højreorienterede økonomiske principper. Men enigheden dominerer stadig: Både politikere og menigmand har svært ved at forestille sig et alternativ til lavere selskabsskatter, længere arbejdsuger og mere ulighed som svaret på de problemer, selvsamme økonomiske ideologi har forårsaget.

Men hovedsagen er, at folk ikke mener, at de har noget at være bange for. Hvis man ikke har noget at skjule, er der ikke noget at være bange for, og hvad kunne overhovedet være værd at skjule?

Krig er Fred - "just to keep fighting"

Fra FT:

The UK is poised to ship arms to some rebel factions in Syria as soon as this summer if a planned peace conference in Geneva this month fails to make significant progress, according to British officials. (...)

Britain’s Foreign Office insists that no final decision on whether to arm the rebels has yet been made. But a senior UK diplomat told the Financial Times that Britain could be in a position to arm the rebels this summer if, as many expect, the planned peace conference in Geneva fails to make headway.

“The precise timing has not yet been finalised and no decision has yet been taken. But we are likely to be ... shipping arms to the rebels by August,” the official said.

“What I expect is that over the next two or three months western powers will move low-grade arms supplies in bulk to the rebels. The rebels need ammunition, and a lot of it, just to keep fighting.”

Kan vi være enige om dette:

1. Syrere blev ikke slået ihjel i større tal før borgerkrigen.
2. Det er den syriske borgerkrig, der slår syrere ihjel.
3. Hvis en side i borgerkrigen taber, er borgerkrigen slut.
4. Hvis borgerkrigen er slut, slår den ikke flere syrere ihjel.
5. Hvis man forhindrer, at en side taber, forhindrer man også, at borgerkrigen slutter.
6. Hvis man forhindrer, at borgerkrigen slutter, får man flere syrere slået ihjel.

- Så hvis oprørerne har brug for ammunition blot for at blive ved med at kæmpe - "just to keep fighting" - så lad dog være med at give dem det. Hvis altså formålet er at forhindre lidelse og død, og ikke har noget at gøre med en stedfortræderkrig mod Iran.

Hvis man tror, at al-Assad er et monster, som vil slå mange flere ihjel, hvis han vinder, så ja. Men det tror jeg ikke.

...12,2...

BBC:

Unemployment in the eurozone has reached another record high, according to official figures.

The seasonally-adjusted rate for April was 12.2%, up from 12.1% the month before.

An extra 95,000 people were out of work in the 17 countries that use the euro, taking the total to 19.38 million.

Opsvinget er lige om hjørnet, som man kan se på eurostats graf over arbejdsløshed 2000-2013:

Vi også lytter. Ikke økonomer. Til?

Politikens Kristian Madsen bruger en del mere plads, end jeg ville have gjort, på at sige det som jeg havde tænkt mig at sige om Vestagers hjernedødedogmatiske afvisning af vismændenes anbefaling af ekspansiv finanspolitik. Men link.