Bliar

Jeg kunne godt tænke mig at skrive under på denne underskriftsindsamling. Jeg gør det nok, fordi politik er simpel og brutal tovtrækning, og at slutte op om det, der er at slutte op om, er den eneste måde at skabe lidt bevægelse og deraf bevidsthed i den politiske elite om, at en udnævnelse af Blair som EU's præsident er en ydmygelse for Retfærdigheden.

(Retfærdighed som begreb, derfor med stort - det var noget, man gjorde i Gamle Dage.)

Men der er det her:

Rather than move European integration forward, the former British Prime Minister set a series of so-called red lines during the Lisbon negotiations, with the intent of blocking any progress in social issues and tax harmonisation, as well as common defence and foreign policy.

Furthermore, it seems unthinkable that the first President of the European Council should be the former head of a government that kept its country out of two key elements of the construction of Europe: the Schengen area of free movement of people and the Euro zone.

At a time when one of the priorities of the European institutions is to reconnect with its citizens, we believe it is essential that the President of the European Council should be a person with whom a majority of citizens can identify, rather than one rejected by a majority. Therefore, we declare our total opposition to this nomination.

Et stærkere samarbejde i EU betyder pr. definition, at mindre og mindre overlades til de enkelte stater. Jeg ved ikke, om det er gået op for folkene på EuroTrib, men det er det modsatte af "et EU i bedre kontakt med sine borgere". Vi ser det ske for vores øjne med netop Lissabon-traktaten, der er blevet vedtaget hen over hovedet på folk, og hvor irerne som de eneste fik lov at stemme - og stemte nej, hvorefter de selvfølgelig skulle stemme igen, for at stemme rigtigt - denne gang med Irlands økonomiske sammenbrud som et meget effektivt skræmmemiddel.

De fik et ja. Den politiske elite får, hvad den vil have. Det er derfor helt i samme tråd, at en så diskrediteret politiker som Blair har en god chance for at blive EU's præsident, fordi det eneste, der betyder noget, er at have gode kontakter ved hoffet. Hvis man kunne gøre det til en kontrovers med et par underskrifter - hvorfor ikke?

Men i hvert fald er folk ligeglade med Irak. Sådan er det bare. Med mindre man rent faktisk har lidt et personligt tab, så er det jo noget, der foregår langt, langt væk, og ikke noget at tage så pissealvorligt.

A father’s grief and anger boiled over yesterday when he came face to face with the man he blames for his son’s death.

Tony Blair offered his hand to Peter Brierley during a reception following a service at St Paul’s to commemorate the dead of the Iraq war.

‘Don’t you dare,’ roared Mr Brierley. ‘You have my son’s blood on your hands.’