Irak

Alt for sent til festen, men jeg tolker postyret med Syrien som et solidt tegn på, at den irakiske ledelse er mere fokuseret indadtil end udadtil. At sætte forholdet til Syrien over styr i den grad, al-Maliki har gjort, ville man kun gøre, hvis man gik langt mere op i indenrigspolitiske farer end landets ve og vel. Ingen tror for alvor på, at det rent faktisk var Syriens ba'athister, der sprang bomberne i Baghdad - det er blot en gennemskuelig syndebuk for al-Maliki, der har gjort et mere sikkert Irak til sit varemærke. Derfor blev betonmurene også fjernet rundt om udenrigsministeriet, før de røg op igen. Politik, og måske selvbedrag.

Svært at sige, i hvor høj grad al-Malikis position (og liv) er truet. Lidt er den vel altid, men kun dem inden for murene kan sige hvor meget af truslen, der er virkelighed, og hvor meget, der er typisk lederparanoia. Det er nok at sige, at man ser sig mere over skuldrene end fremad. Derfor tror jeg heller ikke på, at der er nogen planer om at genåbne borgerkrigen; det er alt sammen ad hoc, inkl. de politiske spil på Team Shi'a. Det lover heller ikke så godt for fremtiden: Selv hvis al-Maliki knuser modstanden og bliver den nye Saddam Hussein, er han da sikkert blevet for paranoid til at styre landet ordentligt.