Krigen i Afghanistan: Sandhed og konsekvens

En masse missionsrapporter fra en amerikansk base i Afghanistan er blevet lækket, som alle der ikke lever under en sten nok ved. Der er ikke særligt meget nyt i dem, hvis man følger med. Men situationen er i sig selv så stort et rod, at omtale ikke er ønsket.

Mange af argumenterne for og imod lækken drejer sig om moral og tangerer diskussionen om selve krigen. Et af de mest brugte argumenter for at blive er nu, at det er godt for afghanerne, og at det tilsvarende vil være rigtigt skidt, hvis NATO trækker sig ud.

Dette indlæg er for at få styr på mine tanker om det her.

Jeg er nok utilitarist. Jeg mener ikke, at en god sag er værd at kæmpe for, hvis kampen og sagen i virkeligheden gør verden værre. Jeg savner imidlertid tit den vinkel, at det at stå fast på et princip kan gøre verden bedre, fordi et principløst menneske og samfund uvægerligt vil føre til en dårligere verden. Men i sidste ende er det også et utilitaristisk argument.

For krigen, imod tilbagetrækning:

1. Talibanerne er decideret onde mennesker, og de vil vinde kontrol over landet og behandle afghanerne forfærdeligt, hvis NATO trækker sig ud. Implicit er, at man opgiver i kampen mod en håndgribelig ondskab, og at dette vil give os et moralsk knæk. Det vil også give talibanernes ideologi rygstøtte, og vi kan risikere, at det breder sig til andre lande.

2. Hvis vi, og i særdeleshed USA, genopbygger militærets reservekapacitet, vil vi uundgåeligt bruge den til at angribe og besætte et andet land, som vil ende som et nyt Irak eller Afghanistan. For dette lands skyld bør vi holde soldaterne i Afghanistan, for at begrænse skaden de kan gøre på vores vegne.

Imod krigen, for tilbagetrækning:

a. Krigen går ad helvede til. Vi kan ikke opnå det, vi gerne vil, og på et tidspunkt skal vi ud. Hver dag, vi bliver der, udsætter kun denne dato, så vi kan lige så godt sætte forløbet i gang før som siden. Indtil da er NATO bare en destabiliserende parentes i Centralasiens lange historie. Ja, Afghanistan vil sandsynligvis gå gennem endnu en borgerkrig, før en sejrherre er på plads, men det er ikke noget, vi kan gøre særligt meget ved. De ressourcer, som vi bruger på krigen, kan bruges langt bedre andre steder – også hvis det drejer sig om humanitære formål. Det ville være bedre at bygge infrastruktur et sted, hvor det ikke bliver sprængt i luften igen.

b. Krigen radikaliserer muslimer både herhjemme og andre steder i verden, fordi den opfattes som en krig mod islam. Det er for mange af krigstilhængernes vedkommende heller ikke helt hen i vejret. Krigen øger med andre ord risikoen for terrorisme. Radikaliseringen fungerer gensidigt, så mere muslimsk terrorisme vil øge støtten til de antimuslimsk radikale, og det kan i sidste ende føre til en sønderriven af de vestlige nationer. Det ville hjælpe meget, hvis vi trak os ud.

c. Krigen militariserer vores eget samfund, som hver eneste dag trækker i retning af mere bevidstløs overvågning og mistænkeliggørelse, mindre gennemsigtighed, mere aggressiv maskulinitet og disciplineret dumhed. Jeg kan besidde al mulig respekt for den enkelte soldat – det kommer an på individet, som med alle andre mennesker – men jeg er ikke i tvivl om, at en krigs institutionelle værdier er som anført ovenfor. En krig kan være godt for en nation, hvis den samler befolkningen (det forudsætter, at nationen heller ikke samtidig bliver sønderlemmet). Men selv denne virkning ser vi ikke i en kolonikrig som Afghanistan, fordi det foregår langt, langt væk, og afstanden mellem folket og hæren i både fysisk og mental forstand er kolossal.

d. Vi bliver nødt til at have et militær, der kan sættes ind, hvis det for alvor brænder på, f.eks. hvis der udbryder krig mellem Nord- og Sydkorea. Afghanistan er simpelthen ikke værd at binde hele ens militære kapacitet op på.

e. Krigen understøtter i sig selv argumentet om, at man kan bekæmpe terrorisme med kanoner. Det er idioti.

Det er de legitime argumenter for og imod, som jeg ser dem. Jeg går ind for tilbagetrækning.

Ad 1, se a. Krigen i Afghanistan er relativt lille, og det er en udgift, som vi nok skulle kunne bære længe endnu. Men vores verden står ikke og falder med Kabul, og jeg har ikke særlig meget tilovers for tanken om ultimativ sejr eller nederlag.

Ad 2; risikoen er først og fremmest, at Israel angriber Iran for at starte en krig mellem Iran og USA. Israel vil være ligeglade med, om USA kan bære det. Hvis de ikke var ligeglade, ville det slet ikke komme på tale.

Nu stopper jeg. Lækken i næste indlæg.