Venter på et stjerneskud

Der er en chance for, at det vil gå godt i Libyen - med hvilket jeg mener, at Gaddafis støtte siver væk, indtil nogen skyder ham i ryggen, eller at han tilfældigvis bliver ramt af en bombe, hvis han på et tidspunkt savner solen og dukker op fra bunkerens dyb. Men det er en stor chance at tage i forhold til risikoen for en lang og ødelæggende borgerkrig.

Grundlæggende er folk ligeglade med hvad der sker i Libyen. De er i hvert fald ligeglade med Afghanistan, og de var ligeglade med Irak. Det er i det hele taget noget pis. Men der er da en chance. Så er der selvfølgelig bagefter, men den tid den sorg, ikke?