Regnvejrstanke

Noget underligt ved det 19. og 20. århundreders demokratiske imperier i Europa var, at de havde oprigtige idealer om medbestemmelse og borgerrettigheder, samtidig med idealerne blev trådt under fode i det daglige, beskidte arbejde i kolonierne. Denne dobbelttænkning kunne lade sig gøre pga. god, gammeldags racisme, eller det jeg kalder stammelov, hvor der er rettigheder for éns egen stamme, men ikke for andre.

Min tanke var, at de sidste årtiers tilbagegang for demokrati og menneskerettigheder kan være pga. en svindende racisme, som er katalyseret af globaliseringen og medier, og udvisker grænserne for stammerne. Det skaber så nogle heftige modreaktioner fra nationalister, som prøver at genskabe grænserne, gå imod overnationale institutioner (EU, FN) og smide de mørke ud af landet. Det er den dialektik, kan man sige (takket være børneudgaven af wikipedia har jeg endelig fundet af, hvad dialektik betyder).