Regeringen har besluttet at nedsætte en kommission, der skal komme med et bud på en moderniseret version af Danmarks Riges Grundlov, som senest er blevet revideret i 1953. Og nu løfter de Radikale, Socialdemokraterne og SF sløret for sine ambitioner for en ny grundlov. De europæiske menneskerettigheder skal skrives ind i grundloven, kongehuset skal have en langt mindre central placering, der afspejler virkelighedens danske demokrati, og sproget skal være langt mere tidssvarende, foreslår de tre regeringspartier.Dyrt og fuldstændigt unødvendigt, med mindre det er med den hensigt at føre politik via grundloven, og det er korrupt. Jeg er økonomisk godt til venstre, men jeg får selv røde knopper af sådan noget.
Der er selvfølgelig også denne mulighed, som professor i retsfilosofi Henrik Palmer Olsen lufter:
Hvad angår suverænitetsafgivelse og samarbejde med internationale organer gør grundloven det nemlig ret vanskeligt for politikerne at ændre noget. Der står i paragraf 20, at et lovforslag på det område ”kræver et flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer.” Hvis ikke det lykkedes, skal det til folkeafstemning.Ja, så kan vi endelig få afskaffet de besværlige folkeafstemninger om det ene og det andet, jf. vores nye statsminister:
- Danmarks deltagelse i internationale organer har i vores verden i dag meget stor betydning. Verdenssamfundet bliver i stigende grad regeret af internationale organisationer. Derfor skal vi sikre, at vi har en rimelig procedure for de her ting, siger han.
"Hvorfor ikke vedtage paragrafændringer i enstemmighed - den nationale vetoret bevares med andre ord - og så anvende det direkte demokrati, folkeafstemningerne, dér, hvor de giver mest mening: i store spørgsmål, hvor der er et klart valg. F.eks. om man vil være med i fællesskabet eller ikke. Det skal naturligvis afgøres demokratisk, og det kan man så spørge befolkningerne om f.eks. hvert syvende eller hvert tiende år."Ja, hvorfor ikke?
Jeg har også i mange år frygtet en grundlovsrevision netop på grund af flertallet af politikeres glæde ved at få afskaffet den trælse paragraf om suverænitetsafgivelse og de medfølgende irriterende (for politikerne altså) folkeafstemninger om EU og den slags (ting befolkningen ikke burde have nogen indflydelse på... altså ifølge mange politikere).
SvarSletMed dette kraftige forbehold, så mener jeg dog ikke at en grundlovsrevidering er unødvendig. Jeg mener virkelig at den trænger til opdatering. Ikke alene på grund af det arkaiske og udemokratiske sprog om Kongen, selvom det dog faktisk er ret væsentligt: Ikke fordi "kongen" reelt bestemmer, men på grund af argumentet om at "det ser vi jo bare bort fra, når vi læser grundloven"... hvad har man egentlig en grundlov for, hvis den ikke er rammerne for demokratiet? Hvis vi skal have en grundlov, og skal tage den seriøst, så lad os dog skrive den sådan at det IKKE er meningen at vi skal se bort fra hvad der står i den!
Men mere væsentligt, så synes jeg godt grundloven kunne trænge til at have noget stående om borgernes/indbyggernes rettigheder, ligesom de fleste andre landes forfatninger har. Det står der faktisk ikke særligt meget om i Grundloven, og den smule der står er vidt åbent for fortolkning. Jeg kunne godt tænke mig at få formuleret nogle rettighedsmæssige rammer så man ikke er i tvivl om spørgsmål som "kan man blive fængslet og straffet i Danmark uden retssag?" (i øjeblikket er svaret "ja", men det burde det jo ikke være) og den slags.
Folketingets afgørelser har på det seneste bekræftet, at Grundloven skal forblive uændret.
SvarSletfalkeøje
Mht. rettigheder: Jeg er imod, at Europa-domstolen får mere magt endnu. Jeg vil ikke hen mod en tilstand som i USA, hvor de væsentlige politiske spørgsmål afgøres ved domstole med henvisning til et forfatningsdokument, ingen kan gøre noget ved.
SvarSletJeg er ikke den eneste, og en forfatning bør kun være om det, som langt de fleste er enige om. Resten skal etableres som almindelig lov, så det kan ændres af et almindeligt flertal.
Desuden er det her altså dyrt. Lige nu har vi langt bedre ting at bruge vores penge på.
Man behøver jo ikke at skrive ind i sin forfatning at en bestemt international domstol har ret til at træffe juridiske afgørelser om dansk lov eller lignende. Man behøver faktisk slet ikke at skrive noget som helst om Europa-domstolen, FN eller hverken den europæiske eller internationale menneskerettighedserklæring.
SvarSletMan kan skrive sine egne formuleringer om borgernes rettigheder!
Ærligt talt er det næsten lidt fjollet at tale om en "dansk grundlov", for hvis man med "grundlov" mener "forfatning" - det vil sige rammer for folkestyret, begrænsninger af magten og klart definerede rettigheder og den slags, så er det i hvert fald ikke den danske grundlov vi snakker om. For den har jo næsten intet forfatningsmæssigt indhold af den slags ... og det er da nok også derfor den stort set ikke bliver brugt til noget som helst i Danmark.
Jeg forestiller mig nogle ganske simple formuleringer om helt basale og banale rettigheder, som der burde være nogenlunde konsensus om i et moderne liberalt demokrati (bemærk: "burde" - i praksis er der jo ikke enighed om hvorvidt staten for eksempel må overvåge borgerne uden retshjemmel eller strafe folk uden retssag og den slags... men det er jo for pokker bl.a. derfor det er nødvendigt med en rigtig forfatning). Det kan sagtens gøres kort og forståeligt - se f.eks. på den amerikanske "Bill of Rights" (som selvfølgelig har sine mangler - pointen er at den er relativt simpel).
Jeg synes virkelig at der har været alt for mange eksempler på magtmisbrug og total underminering/tilsidesættelse af helt basale demokratiske retsstatsprincipper i Danmark til at jeg stoler på at nogen siddende regering og folketing kan forvalte magt uden at denne forvaltning tager udgangspunkt i nogle klare retningslinier - hvilket er hvad en forfatning er til for (men dog ikke kan sikre alene - USA har en egentlig forfatning modsat Danmark, men har bestemt ikke mindre magtmisbrug end Danmark).
Nu ranter jeg vist :)
Nej da. Det er jeg helt enig i, og den idé har sit værd til alle tider. Jeg fortolker blot Stampes udsagn om at skrive de europæiske rettigheder som netop de europæiske rettigheder, der gør Europa-domstolen til øverste danske domstol.
SvarSletJeg stoler til gengæld overhovedet ikke på, at vor tids politikere kan lave noget som helst ordentligt.
De to sidste udsagn: Helt enig.
SvarSlet(hvorefter jeg ikke vidste om jeg skulle lave en smile- eller en græde-smiley)