onsdag den 21. juli 2010

Atomkraft: Småt er godt

Som del i min stædige propaganda for atomkraft linker jeg hermed til et indlæg på The Oil Drum om små atomkraftværker.
Possibilities for Small Modular Nuclear Reactors?

(...) Though the "economy of scale" did not work for the first nuclear age, there is some evidence that a different economic rule did apply. That rule is what is often referred to as the experience curve. According to several detailed studies, it appears that when similar plants were built by the same organization, the follow-on plants cost less to build. According to a RAND Corporation study, "a doubling in the number of reactors [built by an architect-engineer] results in a 5 percent reduction in both construction time and capital cost."
Man siger, at større kraftværker er bedre. Men eksemplerne fra de forskellige megaprojekter rundt omkring viser, at de tit går langt over budgettet og tidsplanen, fordi de er svære at lave. Det kan godt være, at det fra en ideel model af et energinet er bedst med et par kæmpekraftværker i nærheden af de største byer. Men i praksis er det meget dyrt, og virksomheder har for længe siden lært lektien om gevinsterne ved masseproduktion.

Der er også en anden faktor: Hvis atomkraftværker gøres mindre, så vil folk nok ikke være så bange for dem. Jo større vindmøllerne bliver, jo mere upopulære bliver de.

2 kommentarer:

  1. Det vil i hvert fald løse det problem, at med Frankrig som en undtagelse, så er så godt som samtlige denne verdens reaktorer i vid udstrækning "one off" design, der netop ender som gigantiske budgetflop, fordi man skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Og begå de samme fejl hver gang. Etc.

    Småt er smukt - why not?

    Det store problem er så det med pengene og den nationale stolthed. Standardisering kræver en eller anden form for statslig aktivisme ...

    /tc

    SvarSlet
  2. Og standarden er i hvert fald ikke udviklet endnu, så det er stadig fremtidsmusik. Men en veludviklet atomkraftsektor afhænger altid af, at staten blander sig, fra USSR, Japan og Kina til Sverige, Belgien og Frankrig - om det så kun er med tilskud. På markedsvilkår er der ingenting, der slår brunt kul.

    Der er vel så det med Frankrig, at de har en vis national stolthed over statssektoren og deres atomkraftværker, så det smelter sammen til et. Alle lande skal vel have sin egen standard.

    SvarSlet