søndag den 11. september 2011

Alle står sammen, og dem, som ikke står sammen...

Jeg vil ikke lade som om, at jeg føler noget særligt for de, der døde den 11. september 2001. Jeg kan alligevel godt tillade mig at forarges over, at DF bruger myrdede mennesker til valgkamp.

Her en helsides annonce fra Berlingske i dag:



Teksten er:

Følelsen af påtrængende sørgmodighed var overvældende
tirsdag den 11. september 2001.


Alle frie mennesker lærte på den hårde måde den dag, at vi kun har ét at gøre:
At stå sammen.
Urokkeligt at fastholde vore værdier om frihed, ligeværd og folkestyre.
Og lige så urokkeligt stå sammen i kampen mod vold,
tyranni og ekstremisme af enhver slags.

Det virker ubeskriveligt kynisk, men de mener det jo nok: Vi er under angreb fra de onde, og hvis du ikke er med os, så er du med fjenden. Det er jo en krig, det her.

Patrioternes slagplan er og bliver den samme.

0 kommentarer:

Send en kommentar