Men det her:
Mediefolk bliver behandlet hårdhændet af politiet, som forhindrer dem i at gøre deres arbejde under klimatopmøde-demonstrationerne.Det er noget rigtigt møg. Når fotografer og journalister ligefrem bliver chikaneret af politiet, så er vi ude på et gevaldigt skråplan, og det må og skal kvæles i sin krybbe.
Sådan lyder det fra fotografer og journalister fra både tv og dagblade, efter at de har forsøgt at dække masseanholdelserne i går og i dag.
»De er unødvendigt voldsomme, når de smider os væk. Derudover virker det ofte som om, at de simpelthen ikke ønsker, at vi er der, og vil have os længere væk, end det er nødvendigt«, siger fotograf Mads Nissen, Berlingske Tidende.
Og ja - jeg mener, at en del af skylden er aktivisternes, hvis barnlige opførsel og ikke mindst elendige kommunikation om samme har åbnet døren på vid gab for udbredt tolerance af en politistats metoder: Mange nyder at se uopdragne, selvoptagede teenagere få smæk. Men det er ligegyldigt: Er der en retsstat tilstede? Er der en politidirektør, der måske kan indskærpe lidt respekt for konceptet "det åbne, demokratiske samfund" blandt politiets rækker?
Det viser også, hvorfor jeg ikke deler flertallets tillid til staten mht. overvågning: Staten vil sandelig ikke selv overvåges. Det misforhold burde sige alt: Ville du være tryg ved et forhold, hvor din kæreste må læse dine sms'er og emails, men du ikke må læse hendes? Nej, vel? At det kan have ophav i autoriteternes forståelige ønske om fred fra folks irriterende, generende og tit chikanerende opførsel betyder ikke noget, hvis skidtet får lov til at udvikle sig. Jf. gammel forskning om sociale roller graviterer voldsmonopolet helt af sig selv mod autokratiske metoder, og politiet burde se sig selv i spejlet og overveje, om ikke de efterhånden selv er blevet lidt radikaliserede.
0 kommentarer:
Send en kommentar