Af med noget damp. Jeg bliver hele tiden forbløffet over, hvordan industrier, der i forvejen modtager massevis af tilskud fra staten, er de hurtigste til at bede om flere penge, når de alligevel ikke kan klare sig. Som regel med et argument om, hvor livsnødvendige de er.
Biotek-industrien, som Danmark vha. forskellige forskningstilskud/fradrag har satset meget hårdt på, og nu er ved at gå i sig selv. Og derfor vil have endnu mere støtte og fradrag. Men rettighederne til forskningen vil de selv beholde. Sundhedsmafiaen, hedder den i forskermunde.
Det åh så nødvendige SAS, der gennem tiderne har modtaget milliarder og atter milliarder fra de nordiske stater for at dække driftsunderskud. Jeg kan ikke være nostalgisk, når det er så dyrt. Jeg kan heller ikke se, at SAS leverer noget, som andre firmaer ikke kan. Jeg vil ikke høre om forbindelser til dansk erhverv, regn selv ud hvorfor.
Og så landbruget. I forvejen støttet i hoved og numse af EU's CAP-ordning. Producerer tomater til 3 kr. og sælger dem for 1 kr., eller sådan noget. Da mælkepriserne gik op i Tyskland, før de gik op i Danmark, var det lige før himlen faldt ned. Da fødevarerne var historisk dyre, satsede de alt med lån fra bankerne. Så gik mælkepriserne ned, og der skulle så støttes lidt mere. Spekulationerne i jordbrugspriser og overkapacitet ramte staklerne i nakken, og nu snakkes der om en generel redningspakke til landbruget, der derved indirekte kan hjælpe bankerne.
Statsstøtte til private virksomheder gør dem ikke mere sikre, kun mere afhængige af staten. For at tjene flest mulige penge vil de alligevel køre tæt på kanten som alle andre erhverv og kræve statshjælp, når de ligger i grøften. Hetz nu! Der er andre og bedre måder at konkurrere med udlandets statsstøttede erhverv end blot at give igen med samme mønt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar