Krugman skriver om Canadas banksystem, der har vædret finanskrisen (Libanons også, i øvrigt) pga. ordentlig regulering af gearing mv.
Min pointe er: Det viser ikke kun, at det kan lade sig gøre at styre finanssektoren, men også at det kan lade sig gøre at isolere den fra udlandets tosserier. Det er ellers et axiom, at man ikke kan indhegne penge (og det er også skadeligt at prøve). Men det kan man, og det beviser Canada.
tirsdag den 2. februar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
(Kan stadig teksten fra dengang, jeg boede i Canada. Netop i Edmonton ... til gengæld er min Oilers kasket blevet væk; snif.
SvarSletCanada er et dejligt land.)
Problemet er bare, at når man siger "regulering af banker", så står hele hylekoret og råber op om, at staten ikke skal blande sig i de enkelte beslutninger og hvad er det hele da for noget canadisk socialisme?
Udover Alberta selvfølgelig, som er stok-konservativ ... :-)
/tc
Der er noget ved fællessang...som ved The Proms. Det var dig, der linkede til Jerusalem engang, kan jeg huske. :)
SvarSletDet må være den fæle nationalist i os, der længes efter folkets røst.
Jeg har ikke den store fornemmelse for canadisk politik. Forestiller mig, at en del må være baseret på at være anderledes end naboen mod syd.
(Vi startede alle spejdermøder med at synge O Canada ... praktiseret nationalisme, så det basker :-) )
SvarSletTror mest, at den villede anderledeshed udmønter sig i football og ishockey, hvor banernes størrelse er anderledes end down south. Det giver et forbavsende anderledes spil, selv om reglerne for så vidt er de samme.
Men ellers ... Canada er jo nærmest 3 1/2 land. Inuitterne, franskmændene, de stokkonservative ude vestpå og så alle de andre engelsktalende i midt/øst.
De har jo overtaget det parlamentariske system efter englænderne, og det giver et andet politisk klima, som mere minder om vores. Men sådan er det bare.
Bjerge og bjørne løser ikke alle problemer :-)