Jeg var engang virkelig dårlig til skak. Jeg troede, at man var god til skak, fordi man forstod spillet intuitivt - man kunne "se" hele brættet på en gang. Man så sammenhængen mellem alle brikkerne, og man forstod - som man ville "forstå" kunst - hvordan alting hang sammen. Dyrkelsen af det uforståelige geni, og skak som geniets sport.
Med den opfattelse var jeg selvfølgelig helt tabt, fordi jeg ikke kunne se sammenhængen, og derfor ikke kunne noget som helst.
Jeg fandt så ud af, at det slet ikke var sådan. Skak går ud på at forstå, hvordan nogle isolerede positioner mellem brikker ser ud og på at få dem til at opstå, så man kan udnytte dem. F.eks. hvordan en springer laver en gaffel på to tårne, eller hvordan to tårne kan slå en konge mat.
Jo bedre man er, jo flere træk kan man regne fremad, og jo flere mulige positioner kan man se. Men man kan ikke være sikker; der er for mange brikker og felter. Det gælder bare om at se, skabe og udnytte de isolerede muligheder, der opstår. Det kan altid bryde sammen, og så må man bare tage den derfra. Det er slet ikke geniets sport; det er en sport for opportunister.
Så når finansgenierne forklarer krisen, og det ikke lyder særligt overbevisende, så er det ikke fordi de har regnet den hele ud og skjuler sandheden (vampyrblæksprutte om menneskehedens ansigt). De ved ikke mere end at de fik penge for lort, og at staten har fejet op efter dem. De ville gøre det igen uden at tøve et øjeblik.
Der er bare ikke nogen grund til at tro, at finanssektoren er et meget følsomt og sindrigt sammenskruet økosystem, som ingen andre forstår, og som politikere for guds skyld ikke må blande sig i, ellers braser det hele sammen. Det er som skak: Isolerede muligheder.
Også paralleller til sammensværgelsestankegangen.
Desuden går skak - som så meget andet - ud på at erobre og beholde initiativet. I det store og hele for enhver pris.
SvarSletJeg tabte engang i fordums tid en match til en DM-finale i skoleskak til en spiller, der på papiret var MEGET bedre end mig.
Men jeg tørrede ham liiige indtil det punkt, hvor sækken skulle snøres for efterfølgende at sparke ham i bollerne (billedligt talt). Da tøvede jeg, og i stedet for at tvære ham ud, (som han egentlig troede, at jeg ville) begyndte jeg at spille defensivt og forsvare mig.
Han var for god en spiller til ikke at fange den, og så skulle det gå galt, og gjorde det også. Men det var sjovt, så længe det varede. Jeg havde en rating på omkring 1350, hans lå vel i omegnen af 1900.
(Det var Linus Emborg, og jeg lover, at jeg tog røven på ham lige indtil. Ham og hans fisefornemme venner :-) fra København tog det for givet, at jeg var en walk over. Jeg har aldrig spillet så godt hverken før eller siden - indtil det gik galt.)
Hvorom alting er, du har fuldstændig ret mht til skak. Seize the moment - og forsøg så inden da at bane vejen for det ...
Hehe. Jeg kan godt genkende det. Nogle gange er det, som om man ikke rigtigt tør snøre sækken til. Ville gerne tæske dig i skak en dag. :)
SvarSletHar i øvrigt læst, at afghanere er ret gode til skak, selv om de måske ikke kan læse. Ikke fordi de derfor er gode til finans...