Godt nytår. Havde en god diskussion med en tilhænger af sammensværgelsesteorier i går nat, det provokerer.
Grundsynet er nærmest religiøst: Der er disse figurer i mørket - mænd i sort - som er nær udødelige, og kontrollerer alt, der sker. Alt, der sker, sker, fordi de ønsker det, med uigennemskuelige endemål. Mystiske, onde halvguder.
Da USA dominerer, er mændene i sort amerikanere (EU, FN, jøder eller Frimurerne kan også bruges). Når jeg som svar påpeger, at USA er blevet svækket ved sin egen politik i dette årti, er svaret enten, at det kun ser sådan ud, men ikke kan passe, da disse folk jo er så udspekulerede, eller at det går ud på at svække USAs egen befolkning for derved at vinde kontrollen med demokratiet og indføre kapitalistisk fascisme (goddag, Naomi Klein), eller at det er med vilje, fordi visse amerikanske individer og/eller skyggefulde organisationer, Femte Kolonne, har interesse i at svække USA, eller at det drejer sig om personlig vinding fremfor nationens.
Det er ulogisk. Første tilfælde: De storpolitiske ligninger foregår i det åbne. Til eksempel: Rusland er svækket, fordi olieprisen er faldet som en sten, siden finanskrisen kom til; USA er svækket, fordi nationen er forgældet, hæren er slidt op, og der ikke er udrykningsstyrker til meget mere end en væltet havegrill. Disse er ikke hemmeligheder; alt dette foregår i det åbne, og verden bevæger sig ikke ved skjult logik, når det drejer sig om storpolitik. At USA, som nation, har scoret et gevaldigt selvmål med invasionen af Irak, er tydeligt for dem, der gider interessere sig for skidtet. At USA vil score endnu et gevaldigt selvmål, hvis de angriber Iran, er heller ikke svært at regne ud. At USA og NATO ser skidt ud, hvis de taber krigen i Afghanistan, er udenfor diskussion. Jeg køber den ikke.
Andet tilfælde: Fascisme, kapitalistisk eller ej, er demokrati underlegent. Demokrati er bare mere effektivt, fordi der indlejret i styreformen er en konstant proces af selvkritik og selverkendelse. Hvis USA bliver fascistisk, vil nationen uværgeligt svækkes til ukendelighed, og andre nationer dominere. Der er heller ingen egeninteresse her i denne teori, andet end orwellsk magtbegær. Ingen international sammensværgelse; kun en bunke antidemokratiske idioter, der skyder deres egen nation i foden.
Tredje tilfælde: Jeg holder af beviser. Men da det ikke er påkrævet i sammensværgelsesteoretikerens hoved - det er jo religion - så er hemmelige organisationer noget svære at modbevise, som det nu engang er med en uverificerbar påstand. Jeg kunne også påstå, at der er en tekande i omløb omkring Aldebaran, og det vil ikke kunne modbevises. Ikke lige foreløbigt.
Fjerde tilfælde: Personlig vinding. At nogen udnytter en given situation til egen vinding er intet nyt. Men dette syn på verden er netop et, der går imod selve idéen om en verdensomspændende sammensværgelse: Hvis aktører er individuelle, så er handlingerne også, og dermed går hele det verdensomspændende aspekt fløjten. Hvis personlig vinding er målet, så er konklusionen en verden, der består af individer, der slås med og mod hinanden, som mennesker jo gør. Nogen vinder, nogen taber, sådan er det, sådan har det altid været.
Til alle tider har der været imperier. De er blomstret og falmet. Alle har søgt at dominere verden, men ingen har formået at gøre det særligt længe. Det amerikanske imperie er ikke anderledes. Der er ingen overordnet plan, ingen orden, det er alle mod alle, i det ene eller det andet forbund. Ellers ville historien ikke være, som den er:
torsdag den 1. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jamen hr. K, der er to slags benægtere af sammensværgelsesteorier: Dem, der ikke har gennemskuet dem endnu, og så dem, der er en del af sammensværgelsen. Det er da noget, alle ved. ;-)
SvarSletDu overser jo helt, at alle de skiftende erobringer og riger kun kan være tegn på, at det er den samme ene sammensværgelse, der stod bag dem alle.
Kom ikke og sig, at du ikke fik dén forklaring af din sammensværgelsesteoretiker.
Jeg kan ikke vinde, vel?
SvarSletDet værste ved sammensværgelsesteorierne er, at det bortleder opmærksomheden fra de virkelige magtforhold.
SvarSletDer er endda dem der mener, at der nok står en sammensværgelse bag ved udbredelsen af sammensværgelses-teorierne!
Det er jo hensigtsmæssigt for magthaverne at bortlede opmærksomheden.
At det idag er ret vanskeligt at gennemskue, hvem der egentlig har magten, giver sikkert en større tendens til at producere sammensværgelses-teorier. Vi kommer nok til at se flere af dem i fremtiden, tror jeg.
Bare vi ikke går hen og får "kollektiv paranoia" eller noget i den retning?
Godt Nytår!
SvarSlet"Havde en god diskussion med en tilhænger af sammensværgelsesteorier i går nat, "
Udgangspunktet for din analyse er desværre ikke det bedste.
Hvem er det der erklærer sig som tilhængere af 'sammensværgelsesteorier'?
Jeg tror der vil være ret få der vil gøre det.
En 'sammensværgelsesteori' er vel egentlig bare en teori der af teoriens betvivlere stemples som 'sammensværgelsesteori'.
Hvis man på en seriøs måde ønsker at argumentere mod en teori, så er man nødt til at addressere den enkelte teori hver for sig, og præsentere den på en måde der er loyalt overfor teorien.
At præsentere en modstanders teorier på selv opfundne præmisser for derefter at aflive den er jo ikke nogen stor bedrift.
For enhver teori gælder, at den er teori så længe indtil den er bevist.
Påstanden om at den amerikanske regering var vel vidende om at der ikke fandtes masseeødelæggelsesvåben i Irak, var f.eks. et eksempel på en 'samsværgelsesteori' der senere blev bevist og dokumenteret, hvorefter det man med alt ret kunne kalde for en samsværgelsesteori og en form for sammensværgelse blev bekræftet. Teorien viste sig altså at holde stik.
Det er heller ikke noget bevis for at en sammensværgelse ikke har fundet sted, blot fordi der ikker entydige beviser for nogen af dem.
Det er således langt mere utænkeligt at mordet på JFK ikke var en sammensværgelse, selv om der ikke er beviser for én bestemt teori. Dette gælder mange andre politiske begivenheder, og 'sammensværgelser' er vel mere reglen end undtagelsen.
Var John F Kennedy 'konspirationsteoretiker'?
SvarSletBalder Blog 18 juli 2007 - Talen der blev John F Kennedy’s død - Address before the Press (1961)
Balder, i og for sig har du ret, når det drejer sig om generel argumentation, men dette verdenssyn drejer sig ikke om enkeltsager, men om hvordan alting fungerer, hvordan kloden drejer. Det er netop typisk for disse teorier, at der aldrig er beviser, allerhøjst indicier, og, frem for alt; en fornemmelse af, at alting sker, fordi nogen ønsker det. Som Mogmich siger, det udspringer af en følelse af magtesløshed. De er netop udbredt i Mellemøsten, fordi de arabiske lande er temmeligt patetiske, og i USA, hvor det politiske system er skabt til at fremme vælgerapati, dertil landets statsparanoia. Mener jeg. Det var/er meget udbredt i Irak at tro, at USA ville have landet til at falde fra hinanden, fordi, som de sagde, når USA kan sætte en mand på månen, og skaffe Irak af med Saddam i løbet af 30 dage, hvorfor skulle de så ikke kunne holde sammen på Irak også?
SvarSletSammensværgelsesteoretikere kan rationalisere hvad som helst. Det burde være tydeligt for enhver, at USA er svækket, men det vil de ikke tro på. Jeg sagde, at USA var ved at tabe i Afghanistan, og det var ikke godt for USA. Svaret var; "hvorfra ved du, at de ikke vil tabe?" Det er simpelthen et verdenssyn, og det er verdenssynet, jeg er ude efter. Da jeg ikke rigtig kan argumentere mig ud af det, eftersom modparten altid kan opstille en påstand, der ikke kan modbevises, som modargument, kan jeg kun præsentere mit eget verdenssyn - verden har ingen pilot - fordi jeg mener, det giver meget mere mening.
USA er så eksemplet, fordi det er tidens eksempel. Men argumenterne, og det kunne jeg nok godt have skrevet mere tydeligt, falder i to hovedkategorier: National dominans og individuel vinding. Dominans går op og ned, som på kortet: ingen master plan, alle mod alle. Lige nu er USAs på vej ned - men ikke nødvendigvis uværgeligt. Og individuel vinding er netop noget, der er individuelt - og derfor må individer nødvendigvis kæmpe med eller mod hinanden, for hver at få sin egen lille bid af verden; ergo er der igen ingen overordnet plan.
Vi kan diskutere enkelte sager, men jeg forlanger kød på, før jeg vil tage det alvorligt. JFK er for langt væk for mig, men du nævnte Irak: Så vidt jeg ved, var den amerikanske administration ikke vidende om, at der ikke var WMDs. Det var jeg sgu heller ikke, Saddam havde dem jo, købt og betalt fra Europa med kvittering, og brugte dem mod kurdere og iranere. At Rummie og jeg troede, at de stadig var der, ændrer ikke ved, at præmisset for krigen var idiotisk: at Saddam var en meget stor trussel for verden, når han på det tidspunkt ikke engang kunne røre kurderne. Men typisk er netop dette gennemskueligt, ligesom løgnen om Saddams samarbejde med AQ. Jeg vidste temmeligt lidt om Mellemøsten dengang i 2003, men den kunne jeg gennemskue med det samme. Complete bs.
Så jeg bruger gerne Occams Ragekniv, eller "sund fornuft": Hvad er mest sandsynligt? At lederne er fantastisk udspekulerede, eller at de er almindeligt dumme?
Jeg ser også konspirationsteorier som et verdenssyn. Det er en form for forsøg på at skabe mening i noget, som der faktisk ikke er nogen større mening i.
SvarSletDesværre har konspirationsteoretikere en fordel i "positiv bias"-metoden, hvor man har en tendens til at være bedre til at se beviser på det, man ønsker at se, end man har til at se beviser på det, man ikke vil se. Det er derfor nemmere at begå "sandhedsifikation" (som modsætning til falsifikation). Typisk handler det om at stille så mange spørgsmål, at kun eksperter i alt kan svare på dem: Hvordan kunne WTC ikke holde til temperaturen? Hvordan kunne det falde så lodret ned? Osv. Svarene er i langt de fleste tilfælde simple nok, men hvis der kommer 40 spørgsmål i rap fra en trænet konspirationsteoretiker, er det de færreste eksperter, der kan svare på samtlige spørgsmåle. Eksperten må give fortabt, og i en dualistisk enten-eller måde at tænke på drager man nemt den konklusion, at det må være konspirationsteoretikeren, der har ret.
Konspirationsteorier har altid en bestemt udformning, som gør dem meget let genkendelige. Oftest handler det om, at utrolig mange mennesker skal deltage i konspirationen, for at den kan hænge sammen. Titusindvis af mennesker skulle nødvendigvis være involveret, hvis WTC-angrebene var USAs opfindelse, og hundreder af millioner af muslimer skulle være sværget med, hvis Dansk Folkepartis (m.fl.) "Eurabia"-forestilling skulle holde vand.
Omvendt benyttede konspirationen(?) omkring Iraks masseødelæggelsesvåben ikke den sædvanlige konspirationsteoris metoder, hvor man appellerer til folks usikkerhed omkring sandheden ("Jamen, hvordan vil du så forklare, at ____"), eller hvor man forklarer, at store befolkningsgrupper er involveret. Her var man i stedet anderledes kontant. Irak havde masseødelæggelsesvåben, fik vi bare at vide. Det var ikke noget, man troede, det var noget man vidste, og så behøvede man i øvrigt ikke argumentere mere for dén sag.