onsdag den 28. april 2010

Zweifeln

Jeg mener, at Grækenlands nedtur her og nu er de tyske politikeres skyld. FT gør rede for rodet med redningen her, anbefalet. Men det kommer af, at de tyske politikere vil have i både pose og sæk: De melder ud, at de selvfølgelig ikke vil tillade, at en eurostat som Grækenland går bankerot, men efter lidt hys i den tyske presse siger de så, at de ikke vil alligevel.

Selvfølgelig bliver markedet nervøst, når redningsmanden ikke kan beslutte sig.

Imens gætter jeg på, at ratingfirmaerne har det storartet med at spekulere i at nedvurdere obligationer (ikke firmaerne, men dem i firmaerne). Så vidt jeg husker var et af argumenterne for euroen at bremse valutaspekulation. Hvordan går det med det?

2 kommentarer:

  1. Hvordan i den store vide verden kan det være tyskernes skyld?
    De er måske med til at forværre tingene, men der er en 27-28 andre årsager, som man bør forklare først.

    Som du selv nævner det, har ratingfirmaerne et meget mere direkte ansvar.

    Man kan nok ikke forvente, at Tyskland, som selv har en enorm udlandsgæld, skal til at betale for andres. Skal de så også betale for Spaniens, Portugals, Italiens???

    SvarSlet
  2. Jeg skrev specifikt her og nu. Her og nu er problemet, at man ikke ved, om Tyskland er med på at redde Grækenland. Det er derfor, markedet går amok. Det er selvfølgelig ikke tyskernes skyld, at det er kommet så vidt, men hvis de fra starten af havde meldt ud, at de ikke ville redde Grækenland, kunne man have kaldt på IMF, og situationen ville være meget bedre. I stedet har EU fumlet rundt, og det er ved at gå helt galt.

    SvarSlet