Se til venstre

Tøger Seidenfaden har begået en meget dum leder om, at euroen er fantastisk. Det er en stor bunke løse argumenter, såsom:

At euroen er en løsning, og ikke problemet, understreges af Estlands beslutning om at søge medlemskab hurtigst muligt. I Estland har man direkte udsigt til Letland, der har måttet betale en ekstremt høj pris for at forsvare sin nationale valuta.

Letland betaler en høj pris, fordi de forsvarer deres valuta. Som de fleste andre udkantslande i EU var deres relativt gode finanser bygget på boligboble og deraf afledt økonomi. Boblen faldt sammen, og det logiske ville være, at Letland lod sin lat flyde og falde for at få økonomien i gang. Det skete ikke, blev det besluttet, og derfor har Letland Europas højeste arbejdsløshed og et af de største statsunderskud. Det er en regulær depression og en national katastrofe, selv om The Economist kaldte det en succés.

Forskellen mellem Estlands og Letlands økonomi er i høj grad netop valutapolitikken. Jeg henviser til A Fistful of Euros mange, mange artikler om Letlands katastrofale valutapolitik.

The hardship of the Latvian people will undoubtedly increase, as will what is called the level of “distress” when it comes to paying loans. I see no recovery on the horizon, and even though the rate of contraction will almost certainly decline, positive growth is a long time away, and it would be a brave person who was willing to forcast any sort of growth in any quarter before we hit 2011.

Worst of all, the government, the European Commission and the IMF seem to have no exit strategy here. Like the Vietnam war, this recession may prove to have been a lot easier to get into than it was to get out of. Hanging on in the hope of a euro entry which may never be possible is no strategy. Those who didn’t want to devalue got the Latvian people into all this, now perhaps they can explain to them how to get out, since the answer isn’t obvious, as budget cut upon budget cut only feeds the contraction, which feeds the unemployment, which feeds the rise in non performing loans which feeds the bailouts which feeds the need for more spending and more cuts in services and staffing, which feeds the contraction and so on.

Men sådan er Tøger og andre centrumpolitisk orienterede: Kraftidioter til makroøkonomi og mere interesserede i at være med end noget andet. Man skal tænke på, at Tøger er en af den danske presses mest venstreorienterede skribenter om økonomi, og at langt størstedelen af de andre er af den frimarkedsfundamentalistiske variant: Krisen er statens skyld, deregulér, ned med skatten, mindre velfærd (men bekymret for velfærdsstatens fremtid). Det her er altså pressens alternativ.

-----

Ved eftersyn, om at Letland betaler en høj pris for at holde kursen over for euroen: Det er faktisk det, Tøger siger. Jeg læste forkert først, fordi jeg vist ikke helt kunne forstå, hvordan det skulle være et argument for euroen. Men Tøger har åbenbart bare ikke fattet sammenhængen mellem, at Letland holder en fast kurs over for euroen, og, øh, medlemskab af euroen. Hvad skal man sige?

Jeg tror egentlig, at han mener, at den lettiske stat betaler en så høj pris på sin gæld, fordi Letland ikke er med i euroen, og at det er det, der skaber arbejdsløshed og underskud. Det er en absurd direkte kobling mellem de øjeblikkelige udgifter til gæld og økonomien og sætter årsagskæden på hovedet. Det var nok det, jeg ikke helt fik fat i.