søndag den 16. maj 2010
Top men
Et tegn på folks accept af, at de ikke tror på, at man kan forstå finanspolitikken (det er skak), er at man har overladt kontrollen over pengemængden til bureaukrater. Centralbankerne er således placeret uden for nominel politisk indflydelse, fordi man ikke tror på, at politikerne kan styre sig, når de får en seddelpresse mellem hænderne. Men centralbankerne fører skam politik alligevel - som regel af den destruktivt reaktionære type. Og det er kolossalt vigtigt hvad der foregår. De nedskæringer, der er, eller er ved at blive vedtaget, vil sende EUs udkantsøkonomier ud i nye og større nedture, og det vil selvfølgelig skabe en trykket stemning for det nervøse marked mv.
Den Europæiske Centralbank kunne lave nogle flere penge og købe statsobligationer for dem, men så løber man ind i alle de grundlæggende problemer med euroens pengepolitiske struktur - så hellere give dem til bankerne (obs: sarkasme).
Man kunne lave noget, der svarede til at sætte lande under Valutafondens administration, hvis de gerne vil have friske penge fra centralbanken i Frankfurt. Hvis det skal være. Politisk ville det nok være lidt ømt, fordi det af en eller anden grund er noget andet end at modtage lån fra andre stater.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar