Er vi alle rige?

En regel i økonomi er, at jo rigere man er, jo mindre del af ens indkomst går til forbrug. Det er fordi der simpelthen ikke er nok skidt at bruge pengene på, når man er møgrig. Man foretrækker i stedet trygheden ved at investere og spare op og måske glæden ved at tjene flere penge. Da forbrug driver produktionen, giver det god mening for samfundet at beskatte de rige tungere end de fattige, fordi man ved overførslen af penge til fattigfolk, der garanteret vil bruge pengene på fornødenheder og alkohol, øger forbruget og dermed produktion, vækst og arbejdspladser.

Der er selvfølgelig grænser: Det skal kunne betale sig at arbejde frem for ikke at arbejde, og det skal kunne betale sig at blive rig - dvs. ikke at blive straffet for gode investeringer og evt. hårdt arbejde.

I gode gamle dage var der ingen arbejdsløshed (der var altid hæren, som ikke kunne få nok af unge, rastløse mænd). Efterhånden, og særligt med oliekriserne, blev arbejdsløshed til en permanent tilstedeværelse og ses efterhånden som en nødvendighed for at holde lønningerne nede; for ellers ville man miste konkurrencedygtighed og dermed arbejdspladser. Go figure.

En anden regel er, at der ikke er grænser for arbejdspladser. Man kan ikke skabe mere arbejde ved f.eks. at begrænse arbejdstiden, og man vil altid kunne skabe forbrug ved at underholde eller divertere andre på en eller anden måde. Dem, der vil øge arbejdsudbuddet ved at begrænse den enkelte arbejders produktivitet er som maskinstormere, der engang ville ødelægge symaskinerne, fordi de tog arbejdet fra syerskerne. De tog fejl; der var også andre ting at lave.

Jeg tænker bare den tanke, når jeg ser hvordan selv det lønpressede Tyskland har meget svært ved at holde arbejdsløsheden nede, om der ikke er noget om det alligevel - fordi produktiviteten efterhånden er steget så meget. Hvad hvis vi alle er "rige" - dvs. der er grænser for, hvor mange og hvor store ting vi vil købe, og vi i stedet sætter pengene i investeringer og aktiver, som f.eks. ejendom? Hvis der er grænser for forbrug i forhold til produktivitet, så er der vel også grænser for arbejdspladser i forhold til befolkning?

---

Og: Japans kronisk dårlige økonomi kan ses som et problem, der kommer af den aldrende befolkning og de ældres typiske sparsommelighed.