VKO og topdiktørnes fokus på konkurrenceevne giver ikke makroøkonomisk mening, med mindre vi holder kronen kunstigt nede. Og det gør vi, fordi den er bundet til euroen. Hvis kronen flød frit, ville den skyde op, og Danmarks konkurrenceevne ville forringes voldsom. Det er fint, at det forhindres. Men man kan på nationalt plan ikke spare penge op i forhold til udlandet, fordi man ved overskud på betalingsbalancen ikke kan andet med udenlandske penge end at investere i udlandet. Hvis de skal bruges herhjemme, så skal man...ja, det kan man jo ikke; man handler ikke med udenlandsk valuta i butikkerne.
De eneste to valutaer i verden, som er af global betydning og flyder frit i forhold til hinanden, er den amerikanske dollar og euroen. Langt det meste af verdensøkonomien er bundet til en af de to. USA har store problemer med arbejdsløshed nu, fordi dollaren bliver holdt oppe af sin status som verdensvaluta; en sikker havn i stormfulde tider, men det kan ikke vare ved, når USA mister købekraft over tid.
søndag den 26. september 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar