Ugga bugga

Jeg har haft svært ved at tage politiske proklamationer om lov og orden alvorligt siden invasionen af Irak. Derfor har Polanski-affæren været en pudsig oplevelse. Både fordi folk i filmbranchen for alvor mener, at Polanski bør slippe, fordi han har lavet gode film - men også fordi det virker så småt i forhold til alt det møg, man har set gennem fingre med dette årti.

Stammementalitet er grunden til, at folk tager det ene og ikke det andet alvorligt. Det giver en stammelov: Inden for stammen gælder loven, udenfor er alt tilladt, og særligt mod andre stammer. Polanski er en af vor egne, derfor skal loven følges til punkt og prikke. Men krig og tortur mod brune muslimer er ok; de er jo den stamme, som hvide mennesker er i krig med. At lave love for krig virker helt forkert på os - ikke bare fordi krig er så tilfældigt, men fordi vi dybt nede stadig er stammefolk. En universel lov er os imod, inderst inde.