Europa: Jeg ser blåt

Man kommer ikke udenom, at Europas politiske højredrejning har folkets opbakning, jf. billede til højre (Spanien skal være blå nu, og Danmark og Slovakiet røde). Folk er for det meste ok med finanspagtens idiotiske teser osv.

Jeg mener, at denne bevægelse mod højre kommer af ændringer i de mere grundlæggende socioøkonomiske strukturer. De er følgende: Som følge af meget store effektiviseringer / automatisering i produktionsindustrien er fordelingen af arbejdende i hhv. produktion og service ca. 20 og 80 pct. af arbejdsstyrken, vist nok. Der er i hvert fald sket en kæmpe udvidelse af serviceøkonomiens betydning.

Med forbehold for, at "service" er dårligt defineret, så må denne bevægelse have konsekvenser for arbejdstagernes politiske identitet. Man identificerer sig kort og godt ikke længere med "arbejderen". Arbejderbevægelser og -tankegang er blevet gammeldags. Oven i dette er samfundet og folk generelt blevet rigere som følge af den mere effektive produktion, hvis værdi er blevet fordelt ganske udmærket. Mange flere tager lån for at købe bil og bolig, og identificerer sig derfor mere og mere med den formuende klasse og dennes interesser frem for en egentlig arbejdstagerklasse.

Muren er desuden faldet, og celebritykultur er alle vegne. De mest populære tv-programmer går ud på almindelige mennesker, der konkurrerer om at blive rige og berømte. New Public Management er et knæfald for tesen om, at den private sektor bare er mere effektiv, og som konsekvens vokser mellemlederlaget som bare fanden. Det giver mange en tro på, at de trods alt bestemmer over andre, eller ikke er helt nede på gulvet i fabrikshallen, men længere oppe ad rangstigen. Alle nikker til OECDs højreorienterede anbefalinger, som efterfølges af vismændenes højreorienterede anbefalinger, og så CEPOS' højreorienterede anbefalinger - forstærkning kaldes denne metode. Det eneste modspil, som venstrefløjen kan diske op med, er enkeltfortællinger - cases - om hvor synd det er for en eller anden. Ingen overordnet intellektuel analyse af økonomien; den overlades helt til tænketankene, der arbejder med bevilling fra arbejdsgiverne.

Problemet er, at det ikke ændrer ved, at de formuendes ideologi er og bliver en egoismens selvdestruktive udnyttelse, og det vil kneppe middelklassen i sidste ende. Vi er godt i gang med EUs lange nedtur. USA er længere fremme i ulighed, men Europa kommer nu. Foreløbig konklusion er, at generel velstand kun kan opnås midlertidigt, da den samtidig fører til opløsning af opbakningen til de ideologiske strukturer, der er forudsætningen for den politik, der fører til generel velstand.