Er du ved at kaste op?

Visse af mine læsere har måske anet en lettere manisk-depressiv personlighed, der skiftevis er følelsesladet og tager sarkastisk afstand til det hele. Hverken nyt eller usædvanligt, men jeg mener, at internettet sætter denne mennesketype i en skidt situation, hvis vedkommende skulle interessere sig for politik.

Man kan altid finde noget nyt at blive trist over. Foretrækker man en verdensomspændende krig med flyvende robotter, hvor alle, der bombes fra oven, på forhånd er defineret som fjender, eller nøjes man med hjemlige tiltag for at bremse evt. kritik af besøgende udenlandske statsledere? Vi kan servere det hele lige så hurtigt du kan spise det, lige så mange retter du vil.

Forskellen fra tidligere tider er måske, at man læser om ting, der sker lige nu. Og man kan ikke gøre noget, og det bliver ved med at ske, og det er kvalmende.

Samtidig oplever man - jeg - en afstand til sine nærmeste, når de gentager noget møg, de har fået serveret fra tv. Så får det andre og mere personlige konsekvenser, som næppe er det værd, man får ud af det. Hvis man altså får noget ud af det.