onsdag den 21. januar 2009

97%

Klimaskeptikernes store propagandasejr har været at få sået tvivl om enigheden blandt klimaforskere om den globale opvarmning; at få folk til at tro, at der er "betydelig akademisk dissens".

Det er lodret forkert - lige så forkert som at sige, at to og to giver fem. The American Geophysical Union har fået undersøgt forskeres holdninger, og fået svar fra 3.146 fagfolk. Summa summarum:
Two questions were key: have mean global temperatures risen compared to pre-1800s levels, and has human activity been a significant factor in changing mean global temperatures.

About 90 percent of the scientists agreed with the first question and 82 percent the second.

In analyzing responses by sub-groups, Doran found that climatologists who are active in research showed the strongest consensus on the causes of global warming, with 97 percent agreeing humans play a role. Petroleum geologists and meteorologists were among the biggest doubters, with only 47 and 64 percent respectively believing in human involvement. Doran compared their responses to a recent poll showing only 58 percent of the public thinks human activity contributes to global warming.

"The petroleum geologist response is not too surprising, but the meteorologists' is very interesting," he said. "Most members of the public think meteorologists know climate, but most of them actually study very short-term phenomenon."

He was not surprised, however, by the near-unanimous agreement by climatologists.

"They're the ones who study and publish on climate science. So I guess the take-home message is, the more you know about the field of climate science, the more you're likely to believe in global warming and humankind's contribution to it."
97% af klimaforskere mener altså, at menneskeskabte faktorer har "væsentlig indflydelse" på verdens temperatur. Så det.

Men der er en grund til, at opfattelsen af "betydelig akademisk dissens" er har slået rod. Det er ikke fordi, at skeptikere som Lomborg og Svensmark har ret, at de er på tv og i aviserne. Det er ikke, fordi de er misforståede genier, der er jaget ud af de gode cirkler, fordi de tør sige sandheden. De er i medierne, fordi der er folk, der kan lide det, de siger. Og fordi de og andre skeptikere er så meget i medierne, ja, så tror folk, at der er voldsom uenighed blandt forskere. Og længere er den ikke, for man kan jo ikke selv sætte sig ind i det.

Raapils analyse er i øvrigt skarp: Det er fuldstændigt rigtigt, at den mytologiske idé om syndfloden er lige så gammel som selve mennesket; at tilhængere og skeptikere af teorien blandt lægfolk fordeler sig langs politiske linier; og at visionen om en apokalyptisk afstraffelse af kapitalismens hensynsløse overforbrug tiltaler venstrefløjen. Det er heller ikke, fordi tiltro til videnskab præger venstre mere end højre; jeg har selv langet ud en del gange efter venstrefløjens frygt for atomkraft, der har mere at gøre med koldkrigspacifisme end empiri.

Men gyldigheden af teorien om den globale, menneskeskabte opvarmning har røv og nøgler at gøre med politik og ideologi. Den har at gøre med naturvidenskab, og naturvidenskaben beviser sin sandhedsværdi hvert eneste øjeblik i vor liv: Hver gang, vi tænder for et elektrisk lys, hver gang, vi tænder for computeren, hver gang, vi hører radio, vi ser tv, vi kører i bil, tog eller flyver fra land til land, så er det naturvidenskabens fortjeneste. Så når 97% af de, der bruger deres liv på at forske i klimaet, siger ét, så skal man være mere end bare dum for at lukke ørerne.

5 kommentarer:

  1. Men de 97% er jo kun enige, fordi de med deres apokalyptiske visioner kan holde befolkningen i deres hule hænder, og samtidig true sig til stadigt større bevillinger til deres forskningsområde.

    Tænk hvis de sagde, at det er bare sådan det er, og der er hat, vi kan gøre ved det, så der er alligevel ingen grund til at forske i klimaet; pengene er bedre brugt på at spille online poker. Nej vel?

    Det er en konspiration, og ingen kan bevise andet ... ;-)

    mvh TC

    SvarSlet
  2. Der er da ingen tvivl om, at jordens eksploderende overbefolkning medfører et stigende energiforbrug, som for størstedelens vedkommende stammer fra afbrænding af kul, olie og naturgas med deraf følgende omdannelse af C til CO2. Men at det skulle være af afgørende betydning for klimaet på Jorden, er tvivlsomt. Og selvom vi skulle få en temperaturstigning på et par grader, hvad så? Det har vi jo haft før, endda i historisk tid. I mine øjne er AlGoristerne dommedagsprædikanter. Hvad blev der af forudsigelserne om, at store dele af Holland ville stå under vand inden år 2000? Men lad os endelig få et par atomkraftværker, så vi kan gøre os uafhængige af den muslimske olie og den russiske naturgas, når vi om en snes år ikke er selvforsynende længere. Men her kommer den irrationelle frygt for atomkraft sikkert i vejen. Hvad så med billige polske kul? Nå, nej, her kommer AlGoristerne i vejen. Forleden læste jeg, at hver enkelt dansker skal reducere sit CO2 udslip med 90 %! Så skal vi da finde nogle nye medikamenter, som kan nedsætte vort stofskifte ganske meget. Hvis det ikke var den CO2, der var tale om, så indebærer forslaget, at vi skal tilbage til stenalderen.

    SvarSlet
  3. C: Når man ikke kan gå efter bolden, så må man gå efter manden...

    SvarSlet
  4. Nu er forskning jo ikke et område, som er uforurenet af verden, eller som kun og udelukkende beskæftiger sig med at søge sandheden. At 97 pct. af verdens forskere er enige om klimakrisen er i sig selv ikke en gyldig påvisning af krisens realitet.

    Universitets-miljøet er ikke det mindst venstreorienterede man kan finde, og derfor kunne en stor del af de forskere, der taler for en klimakrise for så vidt godt være styret af 'præ-videnskabelige' antagelser mere end fornuft.

    Der var vel også en gang, hvor 97 pct. af de skriftkloge troede på, at solen snurrede rundt om jorden og ikke omvendt.

    Jeg vil naturligvis ikke lyde skråsikker på et område, som jeg intet overblik har over, men det jeg vil stille et spagfærdigt spørgsmålstegn ved, er om der overhovedet er nogle, der har et overblik over klimapåvirkningerne på miljøet?

    Det er forskning på et område, hvor der er et utal af mulige faktorer, som kan influere på udviklingen. Hvilken forsker ved tilstrækkeligt til at fælde dom?

    Jeg har det som Cykelsmeden, at min skepsis øges, når gårsdagens dommedagsprofetier ikke holder vand. Men hvis det endelig skulle være, at temperaturen øges en smule og vandstanden stiger (som det jævnligt har gjort), så kan det ikke legitimere at den fattige del af verden skal bremse deres økonomiske vækst og udvikling.

    SvarSlet
  5. RP, om igen. Din påstand var, at der er "betydelig akademisk dissens". Jeg har vist, at det er forkert. Så er den ikke længere, end at jeg har tilføjet, at det er temmeligt...underligt...at ignorere hvad 97% af klimaforskere er enige om er et meget, meget stort problem, når videnskaben har fejret så store triumfer ellers. Der ville være mere grund til at tvivle, hvis der kun var 50% af klimaforskere, der var af denne mening, og det er også derfor, det er så effektivt at få opvarmningsskeptikere i medierne, fordi det får folk til at tro, som du gør.

    Du er også klar over, at der ikke var konsensus om mange af de gamle dommedagsscenarier, og at det gerne ikke var forskere, der udbredte dem? Som f.eks. at hvis regnskoven forsvandt, så ville al ilten også? Det er ikke klimavidenskabens skyld, at Greenpeace o.l. har skamredet miljøbevidsthed.

    Alle opvarmningsskeptikeres argumenter kan efterhånden reduceres til disse:

    1. Klimaet er for kompliceret til at sige noget om, så derfor behøver vi ikke høre efter, hvad nogen siger.

    2. Videnskaben har taget fejl før, det kan være, den gør det igen.

    3. En forsker på tv siger noget andet, så de er nok ikke så enige om det alligevel.

    4. Forskerne lyver, fordi de tjener penge på det.

    5. Man har alligevel forudsagt dommedag pga. miljøsvineri siden 60'erne, og vi er her jo stadig, så der er ikke grund til at tage det her alvorligt.

    6. Selv om det er rigtigt, så er det sikkert ikke så slemt alligevel.

    Det er ikke argumenter: Det er undskyldninger, undvigelser og sammensværgelsesteorier.

    SvarSlet