Israels nye mund

Det, som Israel lever højt på, er sin højt besungne vilje til fred. Der er gerne en invers proportionalitet i spørgsmål om retorik og reel magt, så folk taler hårdere, jo svagere de er, og omvendt. Israel er som bekendt ca. titusinde gange stærkere end Hamas og bruger derfor nutidens eufemismer om vold og magt, hvilket tjener til at skjule, at Israel gør, hvad det vil. Dette er uanset, om regeringens kerne har bestået af Likud, Kadima eller Havoda.

Dette image er meget vigtigt: Man kan pege på de israelske lederes udtalelser som bevis for, at Israel virkelig vil freden, og samtidigt trække på et arsenal af udtalelser fra Hamas, der lover floder af blod og hellig krig, uden at behøve at diskutere, hvad Israel rent faktisk gør for at fremme freden. F.eks.: "Netanyahu: Jeg er en fredspartner", osv.

Enter Lieberman.

Israels nye udenrigsminister, Avigdor Lieberman, siger, at Israel ikke er bundet af de forpligtelser, som det lovede på en amerikansk-organiseret konference om en fremtidig palæstinensisk stat.

»Der er et dokument, som forpligter os, og det er ikke Annapolis-konferencen, den har ingen gyldighed«, siger Lieberman med henvisning til fredsforhandlinger i 2007 i Annapolis, Maryland.

»Den israelske regering har ikke ratificeret Annapolis-dokumentet og heller ikke parlamentet«.

Signaler om at skrue tiden tilbage er ikke til at misforstå, og er blevet hørt over den ganske Google.

Israeli foreign minister spurns Annapolis peace process

Foreign minister says Israel not bound to follow two-state path

Israeli Foreign Minister Balks at Annapolis Pledges

Israel 'not bound by peace deal'

Og det er amerikanske overskrifter.

Hvis jeg var Netanyahu, ville jeg holde Liebermans kæft lukket.

Men mon ikke han lærer det:

In today's speech, Lieberman was more amiable towards Egypt, which he described as an "important element in the Arab world". This is an improvement on a few weeks ago, when he said the Egyptian president, Hosni Mubarak, could "go to hell".