Hit parade

EU: Georgien bad selv om krig

Georgien startede selv krigen mod Rusland, da landet angreb udbryderrepublikken Sydossetien i 2008, konkluderer rapport.

Nu, sandheden om krigen mellem Georgien og Rusland for lidt over et år siden har fået EU's officielle stempel, lad os gense nogle klassikere fra dengang...

Holger K:

»Ruslands aggression imod Georgien er dybt kritisabel. Intet kan retfærdiggøre den magtanvendelse, som vi har set fra det russiske militærs side,« siger SF’s forsvarsordfører Holger K. Nielsen, som mener, at EU hurtigt må give Georgien »et perspektiv på EU-medlemskab.«

Helle T:

"Vi ser nu et Rusland, der reagerer meget aggressivt i disse situationer. Rusland samler sig utroligt stærkt på baggrund af ydre fjendebilleder, og som har en meget lille tolerance over for, hvad de opfatter som russiske interesseområder. Desværre er der nu blevet sendt et signal til russerne om, at Europa taler lidt nølende, og selv om amerikanerne godt nok reagerer, kan de egentlig gøre, som de vil i deres egen baghave," siger Thorning.

Anders Fogh:

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fordømmer Ruslands angreb på den georgiske provins Sydossetien.

Selv om Anders Fogh Rasmussen siger, at det svært at »sætte sig ind i baggrunden« for konflikten i den prorussiske udbryderprovins, så kan det ikke retfærdiggøre Ruslands angreb, mener statsministeren.

Per Stig:

»Hvis Ukraine og Georgien var medlemmer af Nato, så ville de ikke blive angrebet. Den farlige periode er nu, fordi processen i Nato ikke er sat i gang. Det er derfor, der er sket det, der nu er sket i Georgien. Hvis de er med i Nato, så vil russerne ikke angribe dem militært«, siger han til politiken.dk.

Hvad er der stemning for: Drivende sarkasme eller eder og forbandelser? Hvad med: Vores politikere er dygtige til at være kraftidioter. Så er begge dele med.

Eskalering før vanære

Hvad angår general McChrystals slet skjulte forsøg på at presse Obama til at eskalere i Afghanistan: Jeg tror ikke, at det nødvendigvis er tegn på et egenrådigt militær i en mere og mere militariseret udenrigspolitik - et de facto militærkup af udenrigsaffærer - men at McChrystal nu har ansvaret for krigen, og derfor vil få æren for en sejr og skylden for et nederlag. Og ikke aner sine levende råd.

De militantes infiltrering af tidligere sikre områder, de stigende tabstal, den kolossalt korrupte stat, det katastrofale valg og den faldende opbakning hjemme peger i kun én retning. Hvis situationen skal vendes, så skal den vendes nu - og soldater er nu engang soldater, der tænker i rå magt, når situationen spidser til. Jeg tror derfor, at dette er mere en panikreaktion end rænkespil.

Situationen kunne nok midlertidigt stabiliseres ved en sådan troppeforøgelse, for så at falde fra hinanden senere, hvilket kræver en yderligere forøgelse, etc. Det kan købe tid, men tiden er betalt med blod, så uden en klar idé om, hvad man vil bruge tiden til, er det spild af menneskeliv.

Jeg er egentligt ikke imod en eskalering, så længe den bare ikke inkluderer mig. Jeg tænker: Enten vinder Vesten efter mange pinsler, og det er godt for Afghanistan (alt efter hvad man mener med "sejr"), eller også taber vi med et brag, hvilket vil kastrere den katastrofale militarisme, som vi er stået for siden 9/11. Uanset udfaldet er der mindre lidelse for nogen. Men et nederlag efter en halvhjertet indsats kunne give plads til, at høgene får overbevist andre om, at vi tabte, fordi vi ikke havde viljen til krig. De mest tossede vil insistere på denne fortolkning, selv om der stod en halv million NATO-soldater på afghansk jord, men den brede befolkning skal nok kunne lægge to og to sammen, bare regnestykket står klart frem.

Danmark har ikke patent på krise

Himlen falder ned, og Irland fører over Danmark: Med en fordobling af PPP-justeret BNP fra 1997 til 2007 er de trukket foran, og derfor er Danmark i krise.

Her er problemet: A public authority will soon be managing a portfolio of bad non-residential real-estate loans whose nominal value is about half of Ireland’s GDP.

Halvdelen!

Det viser min pointe fra en måned siden; at man ikke kan regne med de økonomier, der er blevet drevet af boligbobler og finansfiksfakserier. I hvilken grad det også gælder for Danmark - svært at sige. I forhold til andre. Sverige og Østrig har f.eks. banker med en masse dårlige lån til den tidligere østblok; Spanien og Irland er nærmest krakket; tyske landsbanker købte stort ind af amerikansk møg, og London sugede til sig af det hele som Europas finanscentrum. Hvordan Berlingskes skema ser ud om en fem år er ikke til at vide. Hvem ved, om aktiekurserne er bobleri, eller blot den første inflation af aktivers værdier? Hvad sker der egentligt i Kina?

Interessante tider.

Selvstændig udenrigspolitik!

Tøbrud mellem Danmark og Rusland...

Danmarks linje har ellers været ganske skarp det seneste halvandet årti. Skiftende regeringer har stået på de små baltiske landes side i en række konflikter med den store russiske nabo. Under Anders Fogh Rasmussen har Danmark også bakket op om NATO-medlemskab til Ukraine og Georgien, kritiseret Ruslands rolle i Georgien-krigen og støttet USAs nu aflyste missilskjold i Polen og Tjekkiet.

og hvof?

Obama-regeringens indtog i det Hvide Hus har imidlertid rykket rundt på de storpolitiske hjørneflag. Beslutningen om at sløjfe de amerikanske missilskjoldsbaser i Østeuropa har således med et pennestrøg fjernet i hvert fald et af stridspunkterne med Rusland.

»Man ser en mere pragmatisk holdning i USA, og her følger Danmark sådan set den amerikanske bevægelse,« siger Hans Mouritzen.

Ja.

En artikel i Weekendavisen kaldte det Rebild-Refleksen. Det følger deraf, at når USA om et år får en demokratisk præsident, der drejer USA væk fra "the dark side, if you will," og tilbage mod civilisationens lys, at Europas højrefløj vil følge med.

Selv om Obama ser ud til at blande mørket og lyset sammen i harmonisk samhørighed.

Symbiose

Fra Berlingske (via):

Dansk Folkeparti kræver den kriminelle lavalder nedsat til 12 år, og partiet er ifølge Politiken klar til at bringe kravet op ved dette års finanslovsforhandlinger.

De forløb, hvor DF kræver og som regel får noget kulturkamp gennemført i finanslovforhandlingerne, selv om kulturkampen ikke har en dyt med finansloven af gøre, illustrerer den bærende struktur i dansk politik: At DF prioriterer økonomien langt under muslimbaskeri, og at VK prioriterer muslimbaskeri langt under økonomien. Så længe begge får, hvad de vil have, er det win-win, fordi begge segmenter er mere eller mindre ligeglade med det, den anden fokuserer på. Derfor giver VK DF lov til at køre med kulturklatten, så længe de stemmer for finansloven i sidste ende. Nixonland.

Derfor er det også kun i konkurrencen med S-SF, at DF begynder at snakke om økonomien - men som regel mere ad hominem end andet, når nu der er et ømt punkt der.

"Hun har jo mindreværdskomplekser, det er da tydeligt," lyder Pia Kjærsgaards første reaktion på den tale, som Socialdemokraternes formand Helle Thorning senere i dag vil holde på Metals Kongres...

Hold afstand

Jeg synes, at dette indlæg på A Fistful Of Euros forklarer meget godt, hvorfor Danmark mere end nogensinde bør holde sig ude af euroen og vente og se, hvad der sker. Det er (relativt) nemt nok at have en møntunion, når unionens økonomier er på vej op, men når der virkelig er forskel på landenes konjekturer, kommer strukturen under voldsom stress. Ingen grund til hastværk overhovedet.

Af hensyn til NATO's sammenhold

Det er måske lidt billigt at slå løs på Uffes forudsigeligt russofobiske prædken om missilforsvaret, som Obama-administrationen har droppet. At "forsvaret" ikke virker, at det aldrig har virket, at det har kostet kolossalt mange penge, at det ikke gjorde meget andet end at provokere Rusland, og at det ikke kunne have "forsvaret" Georgien mod konsekvenserne af sin angrebskrig sidste år alligevel, er givet. Men det, der bliver ved at forbavse mig, er hvor lidt, Afghanistan fylder hos Uffe.

Opgivelsen af missilskjoldet – og fornemmelsen af et svækket amerikansk engagement i Europa – vil for alvor sætte sammenholdet i EU og i den europæiske del af NATO på prøve.

Senere samme dag:

Italien vil hente sine soldater hjem fra Afghanistan så hurtigt som muligt. Det siger premierminister Silvio Berlusconi, som dog ikke vil tage et ensidigt skridt i spørgsmålet.

Berlusconi kom med udtalelsen i forbindelse med EU-topmødet i Bruxelles, efter at seks italienske soldater tidligere på dagen blev dræbt af en selvmordsbombe i den afghanske hovedstad, Kabul.

Altså: Truslen "for alvor" mod NATO's sammenhold er ikke, at alliancen rent faktisk falder fra hinanden på slagmarken, men at et missilforsvar, der ikke var andet end et svinedyrt symbol på "strategisk samarbejde", bliver trukket tilbage, før det overhovedet er blevet bygget. Denne tankegang trives, mens Rusland er ved at positionere sig som NATO's livslinie til Afghanistan.

Russia has authorized the United States to use its airspace for flights carrying troops and military supplies to Afghanistan. (...)

Moscow had previously limited U.S. shipments across its territory to non-military supplies carried by train. (...)

The two presidents also agreed to boost joint anti-terrorism and anti-crime measures, including cooperation in sharing financial intelligence in the fight against heroin trafficking.

Polens tossehøge er dog ikke i tvivl om betydningen:

- Det ville være meget skidt. Uden skjoldet vil vi de facto miste en strategisk alliance med Washington, siger en sikkerhedsrådgiver for den polske præsident, Lech Kaczynski, til Reuters.

Og ikke et ord om Iran, som skjoldet angiveligt var rettet mod. For Polen, de baltiske lande og den centraleuropæiske højrefløj drejer dette sig kun om Rusland. En heldig bivirkning ved krigen i Afghanistan er således, at den tvinger NATO til at holde sig på nogenlunde god fod med Rusland.

I øvrigt også en demonstration af, at Obama er at foretrække frem for McCain, selv om der er noget langt mellem snapsene.

Hyklere

For at føje til - SF i dag:

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne var fuldt ud bekendt med, at almindelige, retskafne danskere ville komme i klemme i retssystemet, da de sidste sommer lavede en stramning af våbenloven. (...)

- SF påpegede netop de problemer, som nu er blevet til virkelighed. Vi forholdt os til politiets høringssvar, hvor de sagde, at der overfor en gruppe skulle helt andre midler til. Dem, vi gerne ville ramme – dem som faktisk går med kniv – ville det ikke have effekt på, siger SFs retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt.

SF 26. marts:

Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, og SF's Villy Søvndal går nu sammen og skaber et utraditionelt flertal uden om regeringen, oplyser DR Nyheder.

De to partier vil sammen med Socialdemokraterne indføre minimumsstraf på et års fængsel for ulovlig våbenbesiddelse. Den nye lov skal skræmme banderne og være med til at stoppe skyderierne i gaderne.

Håber de er stolte af sig selv.

Agent provocateur

Eric Martin skriver kort og klart om Pakistans syn på sagerne. Det er værd at forstå for de interesserede. Det, der kan ses som konstruktivt ved USA i Pakistan, er, at USA fremprovokerer en konflikt mellem centralmagten og de paramilitære landsbytosser i yderkanten - og det kunne der måske komme noget godt ud af, men først efter en masse blodsudgydelser. Irak kan man bruge som et eksempel: Al-Qaeda-i-Irak, bygget på al-Zarqawis lille netværk, blev en magtfaktor i Irak, fordi USA invaderede og trak jihadierne med sig i kølvandet. AQI blev så grundigt upopulære, fordi de opførte sig som de røvhuller, de er, og det er nok en vægtig grund til, at støtten til selvmordsbomber o.l. er faldet som en sten i regionen.

Bagsiden er så alle de mennesker, der er døde af borgerkrigen, langt ud over hvad al-Zarqawi kunne have formået selv - fordi enkelte radikale terrorister nu engang ikke er særligt farlige i forhold til det, stater og stammer kan udrette. Men da de døde mennesker næsten alle er brune muslimer, er det jo ikke Vestens problem...

Kommunister

Vand er vådt, paven er katolik, og kommunister lyver (via).

In February, local Chinese Labor Ministry officials came to "help" with massive layoffs at an electronics factory in Guangdong province, China. The owner of the factory felt nervous having government officials there, but kept his mouth shut. Who was he to complain that the officials were breaking the law by interfering with the firings, he added. They were the law! And they ordered him to offer his workers what seemed like a pretty good deal: Accept the layoff and receive the legal severance package, or "resign" and get an even larger upfront payment.

"I would estimate around 70 percent of workers took the resignation deal. This is happening all over Guangdong," the factory owner said. "I help the Department of Labor, and they'll help me later on down the line."

Such open-secret programs, writ large, help China manipulate its unemployment rate, because workers who "resign" don't count toward that number. The government estimates that roughly 20 million migrant factory workers have lost their jobs since the downturn started. But, with "resignations" included, the number is likely closer to 40 million or 50 million, according to estimates made by Yiping Huang, chief Asia economist for Citigroup. That is the same size as Germany's entire work force. China similarly distorts everything from its GDP to retail sales figures to production activity.

(ikke et ord om, at incentiver for kortsigtet bedre regnskaber havde noget at gøre med vestlige bankers bidrag til møgbunken...)

Jeg mener, at temperaturen på verdensøkonomien kan måles ret simpelt ved at se på eksportafhængige lande som Japan og Kina. Deres handelsbalance måler hvordan deres kunder har det. Det kan ikke simpelthen ikke stemme, at Kina klarer sig så meget bedre end Japan, når de begge er storafhængige af vestlige markeder - med mindre Kinas voldsomme statslångivning siden krisen slog til skulle have løftet den kinesiske økonomi med 10 procentpoint over den japanske! Not bloody likely. Så det har jeg haft gevaldigt svært ved at tro på.

Ikke desto mindre tog investorer Kina på ordet og pøsede billige penge i landet, som det efterfølgende satte i amerikanske statsobligationer, fordi der ikke rigtigt var andet at bruge pengene til. Karrusellen går rundt.

Noget om forargelse og forståelse

I en afkrog af Politiken i går:

4,6 milliarder tabt

BANKKRISE. Det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet har indtil videre tabt 4,6 milliarder kroner i år på nødlidende banker.

Men Brixtofte drak vin til mange tusinde kroner og Bondam fik betalt en cykeltur til Paris.

---

Ros til Berlingske, der bruger fire helsider i Business i dag på nedskrivningerne.