Man starter med en plan

Jeg hælder efterhånden til, at USAs problem i høj grad er dårlige politikere. Ikke til at blive valgt, men til at føre politik. TPM opremser forløbet med sundhedsreformen. Fejltrin mangler der ikke.

Det, der var så afslørende, efter demokraterne tabte Ted Kennedys senatsæde i Massachusetts, var, at der ikke var nogen plan, hvis det skete. Og så rendte de alle rundt som hovedløse høns.

Der var altså ikke tale om, at lederne Obama, Reid, Pelosi og måske Steny Hoyer havde sat sig ned og lagt en plan for hele forløbet. Der var ikke ugentlige strategimøder, hvori der blev taget højde for alle muligheder.

Nej, det må have været ad hoc fra starten af, i et rodet samspil mellem de forskellige politiske aktører. Tror pokker det falder fra hinanden. Bush/Cheney-administrationen blev kritiseret for ikke at have en "Plan B" i Irak; for overhovedet ikke at have tænkt det til ende. Det her er det samme. Jeg tror ikke engang, der var en plan A. Og det er også som Bush: Han var ok til at føre valgkamp, som en anden sportsidiot - bedre end Kerry - men interesserede sig ikke for at føre politik. Resultatet blev derefter.

Imens jubler den amerikanske venstrefløj over, at Obama kan sætte nogle neandertalske republikanere til vægs i en Q/A. Ja, hold da op, og fuldstændigt konsekvensløst for folk, der ikke følger med i politik.