fredag den 15. januar 2010

Made In China

Men altså. Kina snyder på vægten ved at holde sin valuta nede. De virker ikke særlig modtagelige for fornuft, selv om også Brasilien og Rusland er begyndt at brokke sig. Jeg har svært ved at se, at dette kan ende i andet end en konfrontation. Det kommer først og fremmest an på, hvor dygtige vores politikere er - om de forstår, hvad der foregår. Hvis de er kloge nok, så kommer den. Hvis ikke - hvis en masse skræpper op om protektionisme - så er der udsigt til høj arbejdsløshed lang tid frem.

Der er allerede en del Hvid Frygt derude. En del har svært ved at omstille sig til en verden, hvor hvide mennesker ikke kan skubbe rundt med andre. En konfrontation i form af en handelskrig vil sætte gang i en udvikling, hvor Kina vil afløse islam som Vores Største Fjende, og Made In China bliver til et syndens brændemærke, eller sådan noget.

Hvad det får af konsekvenser for vores værdier ved jeg ikke, men det plejer at være et spørgsmål om at opponere. Et eller andet med Kinas hensynsløse og konforme overvågningskapitalisme. Det kunne godt være, at det minder for meget om os selv til, at der kan bygges værdier op i opposition. Man vil prøve.

---

Glemte at linke til Krugmans klumme for nogle uger siden om det her.

2 kommentarer:

  1. De er gule, og ikke alene snakker de et mærkeligt sprog, de skriver gudhjælpemig også underligt. Det bør være rigeligt til opdyrkelse af fjendebilleder. Mao, også; kommunist.

    Så gør det mindre, at de med glæde æder svin og således ikke står i opposition til "den danske grisekultur".

    Dog, måske imploderer Kina inden da i en boble-prikning, der får vores lille recession til at ligne en søndagsudflugt til stranden, hvor vi måtte nøjes med grillpølser og øl fra Aldi i stedet for det håndgjorte økologiske fra Irma ... så går tiden da lidt med det.

    /tc

    SvarSlet
  2. Ja, jeg har svært ved at se, at Kina ikke lider af samme uigennemsigtighed og korruption, som også var/er problemet med Dubai. Jeg kan i hvert fald ikke se, at nogen har styr på hvad der foregår. Men så længe pengene vælter ind...

    Det er også sikkert, at en handelskrig, der er så hård, som snyderiet fortjener, vil give verdensøkonomien endnu et skud for boven. Det er der ingen, der vil have lige nu.

    SvarSlet