torsdag den 24. november 2011

£!

Alle de økonomer, der går rundt og siger, at eurokrisen skyldes statsgæld, bedes forklare hvorfor Storbritannien med højere statsgæld end Tyskland nu kan låne penge billigere. Tip: Centralbank.

Hvad fremhæves, hvad ignoreres?

Jeg er vel også skyldig i at fremhæve det, der godter mig, og ignorere det, der ikke passer mig - men alligevel: Jeg kan ikke huske Kurrild-Klitgaards indlæg om alle de undersøgelser, der ikke fandt belæg for beskyldninger om videnskabelig uredelighed fra CRU i Climategate-sagen. Og når man så tænker lidt dybere over det, så er det ret imponerende, at man vælger at ignorere en velunderbygget antagelse om en igangværende global katastrofe, fordi man har valgt side i den politiske debat.

søndag den 20. november 2011

Troværdighed über Alles

Draghi vil ikke slukke ilden. Han mener, at ECBs troværdighed er vigtigere for økonomien, end at størstedelen af eurozonens stater går fallit.
The European Central Bank hit back at eurozone governments that have called for the bank to intervene more decisively to tackle the sovereign debt crisis, warning of severe economic and social costs if its credibility was put at risk.
Hvad skal man dog sige?

En dygtig centralbank ville gøre som den schweiziske for to måneder siden; melde meget hårdt ud om at købe eller sælge valuta i ubegrænset omfang for at opnå økonomiens mål.
The Swiss National Bank in effect devalued the franc, pledging to buy "unlimited quantities" of foreign currencies to force down its value. The SNB warned that it would no longer allow one Swiss franc to be worth more than €0.83 – equivalent to SFr1.20 to the euro – having watched the two currencies move closer to parity as Switzerland became a "safe haven" from the ravages of the eurozone crisis.
Med voldsom effekt, fordi valuta og obligationer handles efter deres troværdighed. En troværdighed, som ECB ikke vil gøre noget for. ECBs politik er, at man kun vil gøre det allermest nødvendige, når det er allermest nødvendigt. Og det er slet ikke nok.

fredag den 18. november 2011

Vi har en generation

Godt nyt til dem, der har sukket efter et autentisk ungdomsoprør - nu har vi det. Dagens unge er den første generation i lang, lang tid, som har dårligere vilkår end deres forældre. Den voldsomme ungdomsarbejdsløshed vil føre til fremmedgørelse fra arbejdets socialiseringsprocesser, mens de ældre og etablerede generationer vil kalde de unge for dovne og slappe. Skisme.

Alt med forbehold for de historiske forsimplinger og grove strøg, som sensations- og fortællingslystne journalister, forfattere og eksperter vil trække ned over alle de grå mennesker, der ikke var med i nogen bevægelse.

Men det er et andet udgangspunkt end i halvtredserne, fordi vi har en ungdomstilbedende kultur. Det er ikke nok at spille vild musik; det bliver kommercialiseret lynhurtigt. Samtidig er det også grundlæggende et spørgsmål om at finde tilbage til den viden, som forrige generationer havde om samfund, kapitalisme, klassebevidsthed og magt i det hele taget. Det er meget gammeldags.

torsdag den 17. november 2011

Sælg Fremtiden: Perspektiver i Nordsøolieaftalen

Dette:
Kritikken gik blandt andet på den særlige klausul i Nordsø-aftalen, som ville betyde, at Folketinget ikke ville kunne ændre på beskatningen uden at skulle kompensere Mærsk og de andre olieselskaber krone for krone. En klausul, som Radikale Venstre og VKO alligevel accepterede, og som i dag er en del af olieaftalen.
De Fornuftige Radikale er establissementets elskere og beskyttere. Jeg foreslår, at man siger, at aftalen ikke gælder, fordi embedsfolkene sjuskede med udformningen af loven. Så kan funktionærerne også tage en på frakken for Danmarks skyld. Man kunne måske også udbetale erstatningen, men samtidig lave en særskat, som kradser alle pengene hjem igen. Lad juristerne om det.

Men princippet! Man kan altså lave en aftale med en privat organisation og love erstatning, hvis fortjeneste går tabt som følge af, at aftalebetingelserne ændres i fremtiden. Det gør aftalen praktisk uopsigelig, hvis regningen bliver for stor. Her er et tænkt eksempel: Statsministeriet opretter 'Velfærd A/S'. Regeringen indgår aftale med Velfærd A/S om at drive samtlige velfærdstjenester, fra hospitaler til jobcentre. Selskabet sælges til private. Hvis højrefløjen siden skærer ned på velfærden, skal Velfærd A/S have erstatning for tabt fortjeneste. Velfærdsnedskæringer bliver umulige uden statsbankerot.

Ta daa. Velfærd for evigt.

onsdag den 16. november 2011

Våbenhvile over Europa

Euroen blev indført med det argument, som også blev ført for at indføre og udvide EU: samarbejde styrker freden.

Men når jeg sammen med andre spekulerer over, hvorfor ECB ikke vil gøre det eneste, der kan redde verden fra en massiv depression - trykke euro - så tror jeg, at det er nordeuropæernes foragt for syden, der skinner igennem. Det er først grækernes, siden sydeuropæernes skyld, og når Slovenien, Frankrig, Belgien og Østrig ryger med ned i hullet og måske tager Holland og Tyskland med sig, så vil det stadig være det dovne Sydeuropas skyld, og ikke en fatal og kolossal monetær fejlkonstruktion.

Et alternativ er, at man ikke vil indrømme, hvor meget man har taget fejl.

tirsdag den 15. november 2011

Forkert simili

Fra FT:
There are mounting signs that France, the eurozone’s second-largest economy, is also being dragged into the crisis. France’s 10-year notes jumped 23bp to yield 3.62 per cent – a record 187.9bp above comparable German Bunds.

“It’s like watching a slow-motion train crash,” a senior London-based banker said. “This is a year many will want to forget. No one wants to put on risk. We need ECB [European Central Bank] support, but the ECB is saying no.”
Nej, nej, nej. Slow-motion togulykken har vi røvrøde haft øjnene på i mindst et årti nu. Det, vi ser nu, er det her:



Booooonds...

mandag den 14. november 2011

Zum Teufel

En valutaunion kan kun fungere, hvis der overføres midler fra mere produktive egne til mindre produktive. Tyskerne sørgede for, at netop dette ikke måtte ske i eurozonen, da aftalerne blev lavet. Det gjorde de, fordi de ikke støttede en reel møntunion med alt, det indebærer. Det gør de stadig ikke. Der har aldrig været demokratisk opbakning til euroen, og det er derfor tyskerne ønsker det hele ad helvede til. Tyske banker kan fare med, så. Men det er fandens til måde at afvikle skidtet på.

fredag den 11. november 2011

Det blå Europa

En destruktiv myte er, at højrefløjen er bedre til økonomi end venstrefløjen. Hvordan synes vi selv det går?
The European Union warned Thursday that the 17-country eurozone could slip into "a deep and prolonged recession" next year as the debt crisis shows alarming signs of spinning out of control.
Her er en video, der passer til.

En til scrapbogen

Fra FT:
På den lyse side vil det i hvert fald ikke være os, der sætter Den Persiske Golf i flammer, for det har vi ikke råd til lige nu. Men lad os se, om Israel giver verdensøkonomien nådestødet i stedet.

Intet nyt

Politiken er bekymret:
IAEA drager i en ny rapport den skræmmende konklusion, at Iran er godt på vej til at kunne producere, fremføre og udløse en atombombe. Det er ikke, hvad det i forvejen turbulente Mellemøsten har brug for.
Her er IAEAs konklusion (PDF, side 8):
45. The information indicates that prior to the end of 2003 the above activities took place under a structured programme. There are also indications that some activities relevant to the development of a nuclear explosive device continued after 2003, and that some may still be ongoing.
Før 2003 var der noget. Nu er der indikationer om, at nogle aktiviteter, som kan bruges til atomvåben, muligvis stadig er i gang.

IAEA har fået ny chef. ElBaradei, hvis linje USA var utilfreds med, blev erstattet af Amano, som har erklæret sig (omend ikke åbent) på USAs side "i hver central strategisk beslutning". IAEAs rapport skamrider ovenstående usikkerheder, nærmest som en hyldest til Rumfelds bevingede ord om, at "absence of evidence is not evidence of absence".

Men der er ingen beviser overhovedet, og der er ikke kommet noget afgørende nyt frem overhovedet, som man ikke vidste i forvejen. Læs her for en grundig nedsabling af rapporten. Der er også en lektie til venstrefløjen om, at man faktisk ikke kan stole på en institution, bare fordi den har FN på ryggen.

Politiken har slugt krigspropagandaen igen sammen med resten af de vestlige medier. Det er skammeligt og frastødende, at vi er så lette at manipulere, når det drejer sig om at gå i krig med lande langt væk, men sådan er det bare. Intet nyt siden Irak.

mandag den 7. november 2011

ECB nu

Tyskland står snart alene om ECB's rolle:
The eurozone's 17 finance ministers began crisis talks in Brussels on Monday night "to stop the rot" with Italian bond yields – the country's cost of borrowing – hitting a new peak of 6.69%, threatening to crash the euro system, and political leaders from virtually all countries outside Germany lining up to demand full-scale ECB intervention.
Det er ikke bare euroen, der falder, hvis Italien går ned. Italien er verdens tredjestørste debitor; følgerne af en italiensk fallit ville være kolossale. Hvis verdens ledere har et gran af fornuft tilbage, så konfronterer de Tysklands inflationskompleks lige på.

Aftalen, som skulle redde euroen og verden (og som Grækenland dermed var ved at torpedere med demokrati), er der ingen, der gider bruge tid på længere. Burde det bekymre os, at danske medier har så dårlig forstand på international økonomi? Jeg ved det ikke rigtig; vi er jo et lille land.

"Impeccably"

Lad os huske, at Trichet udførte sine ordrer uangribeligt.


Det bliver nok aldrig et meme.

Nå ikke

Italien stirrer endnu engang ned i afgrunden.
The spread between Italian and German benchmark bonds is above 470 basis points and the yield on Rome’s 10-year paper has jumped another 21bp to 6.58 per cent, having been as high as 6.68 per cent at one point. Two-year notes now yield almost 6 per cent, a level widely considered unsustainable for Italy’s funding needs.

Italy has thus overtaken Greece as the market’s main concern for sovereign bond contagion; and the anxiety is infecting all asset classes.
Det eneste, der kan redde euroen nu, er ECB. Det har det i øvrigt altid været. Og alt det her med at tage til Kina og bede om penge har kun været pga. Trichets fanatiske administration af ECB's mandat og intet andet. Smaghi Draghi (den nye ECB-præsident) køber statsobligationer på andenhånd, men gentager samtidig den officielle linje om, at ECB ikke er sidste lånetager.

Jeg forudser, at ECB vil blive ved med at købe, til renten kommer under 6 pct., til gengæld for nedskæringer i Italiens offentlige sektor. Nedskæringerne vil så forværre økonomien og gøre den relative gældsbyrde større, hvorefter ECB skal købe endnu mere, og så fremdeles. Da Frankrig nu også skærer ned, er Europa på vej mod en katastrofe. Imens vil Europas borgerlige regeringer undre sig over, at nedskæringerne gør økonomien værre. Fortællingen i medierne vil imidlertid blive, at det hele er pga. dovne sydeuropæere, der ikke gider betale deres gæld, og det var derfor det hele gik galt.

lørdag den 5. november 2011

Grækenland har reddet Europa

Grækenland har sat hele Europas ve & vel på spil ved at true med demokrati. Da det nu ikke bliver til noget, og den næste klat penge sandsynligvis er på vej til den græske statskasse, så er alt godt nu, ikke?

torsdag den 3. november 2011

Utaknemmelige bæst, sparker du igen?

Man siger, at det hele er grækernes skyld, hvis det europæiske banksystem går i stykker, fordi Grækenland ikke betaler af på sin statsgæld, og de bør desuden være taknemmelige over al den hjælp, de får.
Grækerne vil nu alligevel tilslutte sig den EU-aftale, der giver landet en yderst tiltrængt økonomisk håndsrækning. Sådan lyder den seneste melding fra landets parlament, og det glæder den danske europaminister Nicolai Wammen (S).

- En aftale er en aftale, og det gælder naturligvis også for grækerne. Derfor er det glædeligt, at vi nu kan komme videre med arbejdet med hjælpepakken, som er uhyre vigtigt for EU i almindelighed og grækerne i særdeleshed, siger han.
Men redningspakken gik i stykker, nærmest inden den ramte avisspalterne, og det var før Papandreou sagde noget om folkeafstemning. I mellemtiden er Grækenlands økonomi ved at brase sammen pga. voldsomme nedskæringer, som EU, IMF og ECB kræver, og med den økonomiske udvikling vil de ikke kunne betale gælden alligevel, så nedskrivningerne var sgu ikke en gave; det var realisme. Nedskrivningerne var ikke engang store nok til at gøre noget særligt ved det overordnede gældsniveau, fordi de kun omfattede privatejede statsobligationer - så hvad satan skal grækerne gøre? De går jo konkurs alligevel. Hvorfor så trække det ud?

Jeg har ikke den store sympati for grækerne specifikt, de ligger som de har redt. Men det er det pureste pis & løgn at fremstille det her, som om det hele er Grækenlands skyld. Grækenland er ca. 2 % af EU's økonomi. Hvordan skulle det kunne vælte hele læsset, hvis ikke der var noget grusomt galt med de andre 98 %?

Det her drejer sig om Italien, euroen og bankerne. Men det drejer sig ikke om Grækenland, så hold op med de selvretfærdige løgne.