torsdag den 17. november 2011

Sælg Fremtiden: Perspektiver i Nordsøolieaftalen

Dette:
Kritikken gik blandt andet på den særlige klausul i Nordsø-aftalen, som ville betyde, at Folketinget ikke ville kunne ændre på beskatningen uden at skulle kompensere Mærsk og de andre olieselskaber krone for krone. En klausul, som Radikale Venstre og VKO alligevel accepterede, og som i dag er en del af olieaftalen.
De Fornuftige Radikale er establissementets elskere og beskyttere. Jeg foreslår, at man siger, at aftalen ikke gælder, fordi embedsfolkene sjuskede med udformningen af loven. Så kan funktionærerne også tage en på frakken for Danmarks skyld. Man kunne måske også udbetale erstatningen, men samtidig lave en særskat, som kradser alle pengene hjem igen. Lad juristerne om det.

Men princippet! Man kan altså lave en aftale med en privat organisation og love erstatning, hvis fortjeneste går tabt som følge af, at aftalebetingelserne ændres i fremtiden. Det gør aftalen praktisk uopsigelig, hvis regningen bliver for stor. Her er et tænkt eksempel: Statsministeriet opretter 'Velfærd A/S'. Regeringen indgår aftale med Velfærd A/S om at drive samtlige velfærdstjenester, fra hospitaler til jobcentre. Selskabet sælges til private. Hvis højrefløjen siden skærer ned på velfærden, skal Velfærd A/S have erstatning for tabt fortjeneste. Velfærdsnedskæringer bliver umulige uden statsbankerot.

Ta daa. Velfærd for evigt.

0 kommentarer:

Send en kommentar