Gamle ven, gamle fjende

Evigt pålidelige Christopher Allbritton skriver om PKK og Tyrkiet:

What Turkey is really attempting to do is to force the U.S., Iraq and the Kurdistan Regional Government to act against the PKK to pre-empt any action by Turkey. The Turks figure that the KRG and its American backers will choose to crack down on Kurdish rebels if they're faced with the prospect of a Turkish invasion and the collapse of the Kurdish economic miracle in the north - much of which relies on trade with Turkey and Iran. It would be the lesser of two evils.

But if the U.S. and its allies don't or can't tackle the PKK, Turkey will be forced to act. Right now, there seems to be no great thirst for incursions that almost inevitably would lead to a larger and more permanent ground force and the Kurdish insurgency that almost certainly would follow.

Dette er problemet: PKK er ikke under nogens kontrol, og Qendil-bjergene beskytter dem ikke kun fra Tyrkiet, men også fra de andre kurdiske fraktioner. Så selv hvis Barzani og KDP prøvede at gøre noget ved dem er det ikke sikkert at de kunne, med mindre de kaster en pæn klat af hvad de har mod PKK. Not bloody likely, og slet ikke med Kirkuk i spil. Barzani har desuden sendt erklæringer om kurdisk solidaritet, og al det gejl. Han holder ikke af PKK - hvem gør også det - men sympatiserer åbenlyst med de tyrkiske kurderes selvstændighedskamp. Jeg tror derfor ikke han har i sinde at løfte så meget som en finger for at stoppe PKK. PUK kan ikke gøre noget, de har ingen magt i norden, selv om Talabani lyder lidt mere klar over situationens alvor end Barzani. Amerikanerne har slet ikke mandskab til at gøre noget ved PKK, på trods af at de er håbløst afhængige af forsyninger nordfra.

Og hvad så? I øjeblikket bombarderer tyrkerne grænseregionen. Det er ikke nok. For hver ny bombe PKK sprænger, for hver tyrkisk soldat der bliver dræbt i baghold, kommer invasionen tættere på. Og indtil den kommer vil vi se symbolske handlinger fra alle sider; a phony war. Barzani vil true PKK, Tyrkiet vil true Barzani, USA vil måske bombe lidt hist og pist, måske fra tyrkiske baser for symbolikkens skyld. Artilleri, flyangreb, døde civile. Men ingen invasion før Erdogan ikke ser anden politisk udvej. Ikke militær udvej, for som Allbritton skriver, så er Qendil-bjergene det værste møg at invadere.

Sanktioner? Det går ud fra at Barzani kerer sig om sine medborgere. Som jeg ser det, så vil situationen langsomt men uafladeligt kræve invasion og besættelse. Selv om det var til at forudse vil jeg ikke tørre den af på USA, for amerikanerne har knap været til stede i irakisk Kurdistan. Problemet er blotlagt, resten følger logisk.