Israel, USA, Tyrkiet

Jeg tror ikke på, at det var Netanyahu, der arrangerede annonceringen af 1.600 nye bosættelser i Jerusalem for bevidst at stikke en finger i øjet på USA, da Joe Biden kom forbi; sådan kom det bare til at se ud. Jeg ved ikke særligt meget om israelsk indenrigspolitik, men det ligner et rod - og det er vist også noget med rivalisering inden for det ultraortodokse Shas-parti.

Det ligner også det underlige forløb med Tyrkiet for et lille stykke tid siden, hvor Tyrkiets ambassadør meget bevidst blev ydmyget af Israels viceudenrigsminister Ayalon pga. en racistisk, tyrkisk tv-serie.

At the start of the meeting, Ayalon told cameramen the ambassador was pointedly seated on a sofa lower than his own chair. He also noted there was no Turkish flag on display.

Og intet håndtryk. Tyrkiet og USA er Israels to vigtigste allierede. Tyrkiet er efterhånden ikke allieret længere, og det her hjalp bestemt ikke.

Det er bare dumt, når man ikke har så mange venner. Som Gideon Levy også siger, så ville man komme længere med bosættelserne, hvis man bare lod som om der var en fredsproces.

Der er en skrue løs i israelsk politik. Spørgsmålet er så, hvem USA skal forhandle med.