søndag den 21. oktober 2007

Blowback

Ikke ustraffet lader man en oprørsbevægelse operere fra éns territorie. Barzani, den idiot, har tilladt PKKs aktioner mod Tyrkiet fra irakisk Kurdistan, nu får vi konsekvenserne at se. Sandsynligvis en tyrkisk invasion, med iransk og syrisk støtte. Hvor meget, hvor lidt; ikke til at sige. Hvis meget, så bliver det langvarigt og blodigt, og kurderne er dem, der vil dø flest af. Igen. Hvad amerikanerne vil gøre, ingen anelse. Lade kurderne dø, velsagtens, hvad andet kan de? De vil næppe slå igen mod Tyrkiet, selv om de ifølge Weekendavisen sandsynligvis støtter PJAK, PKKs tvillingeorganisation i Iran. Means to an end, og behandlet derefter.

Blowback, med Ron Pauls ord. USA støttede Israel og korrupte arabiske ledere, det fik 9/11. Talebanerne beværtede al-Qaedas ledere, de blev væltet af Nordalliancen og USA. Så vidt, så godt. Men konsekvenserne af indblanding, reaktion, og modreaktion, det er kaotisk. Hvis Tyrkiet kun invaderer området lige over grænsen, vil det ligne en fiasko hvis PKKs bomber bliver ved at sprænge. Og i så fald vil Tyrkiet alligevel blive nødt til at eskalere, om ikke andet, så for at redde Erdogans ære. Lidt som Israels mislykkede krig mod Hizbollah.

---

Og lad mig ej forglemme folkemordsresolutionen. Mage til miskalkuleret kraftidioti. USA kunne officielt have anerkendt det armenske folkemord de sidste gud ved hvor mange år, men vælger det i særklasse værste tidspunkt overhovedet at sende det til afstemning. Idiotisk, fordi USA ikke får en dyt eller en døjt ud af det, ud over de amerikanske politikere med armensk-amerikanske vælgere. Latterligt, fordi det i øvrigt ikke bør være politikeres bord at bestemme hvad der er folkemord eller ej. Åndssvagt, fordi folkemordet er komplet irrelevant og fuldstændigt periferisk i forhold til nutidens skrøbelige situation i regionen.

Perspektivet på denne sag er forskelligt fra USA og EU. Jeg kan til dels se hvorfor det kunne banke lidt fornuft ind i tyrkernes hoveder at stemple det armenske folkemord Godkendt Af Staten, fra EUs perspektiv. Men Tyrkiet bør alligevel ikke være med i EU, så knep det. Det eneste hensyn man bør tage er det til Mellemøsten, og dem, der bor der. Dette tjener ingen nytte. Ingen overhovedet.

Med det sagt, så er Poul Høis sammenligninger forkerte:
Tilhængerne af resolutionen minder mig ikke så lidt om de neokonservative, der invaderede Irak, og de tegnere, der tegnede Muhammed, og i princippet har de jo alle ret. Saddam fortjente at blive fjernet, og irakerne fortjener demokrati; hvis vi vil håne muslimerne, så skal vi ikke spørge imamerne om lov til det, og vi skal heller ikke spørge tyrkerne om lov til at vedtage resolutioner om folkemordet på armenerne.
Tegningerne havde jeg det fint med, fordi princippet om at have lov at gøre grin med religion er centralt for de vestlige samfund; det er simpelthen ikke noget at gå på kompromis med. Hvis man flytter til Danmark, så må man finde sig i det, eller også lade være at flytte til Danmark. At hele sagen blev kidnappet af forskellige muslimske lande i indenrigspolitiske hensyn (Mubarak kom Broderskabet i forkøbet, tog æren) er ikke Danmarks skyld, det var kun endnu et arabisk selvmål. Men anerkendelsen af det armenske folkemord er ikke central for USA, de har intet at gøre der. Og invasionen; mord uden motiv. Ikke sammenlignelige med nogen skide tegninger som ingen burde have ondt over.

0 kommentarer:

Send en kommentar