Hvorfor dit, hvorfor dat

Hvorfor Tyrkiet ikke skal med i EU.

1. Dårlig behandling af store minoriteter. Først og fremmest kurderne, men også de religiøse minoriteter. Det kurdiske spørgsmål og PKKs idiotier har også ført til accept af tortur og manglende borgerrettigheder.

2. De er stadig for fattige. EU har fungeret godt som økonomisk løftestang for både Irland og Sydeuropa, men der er grænser, og vi taler om 70 millioner mennesker. Økonomien er blevet bedre de seneste par år, men slet ikke nok, og om det holder ved ingen.

3. Dårlig og konfliktfyldt politisk kultur. Hvoraf accepten af militærkup kun er en del. Andre er en hæslig nationalisme, som også bærer en stor del af skylden for behandlingen af minoriteterne.

4. Cypern. Men, som Ole Bang Nielsen skriver, græsk-cyprioterne er ikke uden skyld, og har været ferme til at bruge deres position i EU mod Tyrkiet.

5. EU er allerede ved at være for tungt til noget som helst. Det er ikke en naturlov at EU skal bevæge sig mod større politisk integration for at holde sig igang, men fanden tag om ikke det bliver nødvendigt hvis vi bliver ved at optage umodne nationer. Og selv om det er nødvendigt, bliver det stadigt sværere at gennemføre, og med god grund, for der er grænser for hvor meget suverænitet jeg ville have det godt med at afgive.

Læg mærke til, at jeg slet ikke har nævnt islam. Jeg var i forvejen meget betænkelig ved Rumænien og Bulgarien, og forventer ikke at de nogensinde bliver pryglet af kommissionen for deres korruption og kriminalitet. Eller smidt ud, endda. Perish the thought.

Tanken om EU som en international politisk stormagt skal man slå ud af hovedet, og i stedet fokusere på den økonomiske og juridiske infrastruktur. Lad landene stå for deres egen udenrigspolitik hvis de er uenige med hinanden - og det er de ofte. Idéen var åndssvag til at begynde med, og splittelsen om Irak var ikke Bush's skyld, men at de europæiske regeringer var uenige. Det bliver ikke sidste gang.