This ‘two-party epistemology’ in the US (as I called it early in the Iraq War) produces odd outcomes, such as that 60% of Republicans think it is more important to win the war than to end it, but they don’t like Obama’s efforts to do just that. Whereas most Democrats want out, the opposite of Obama’s policy of escalation–but a super-majority of Democrats thinks Obama is doing a dandy job in running the war. This odd set of contradictory attitudes is what allows the war to go marching vigorously on. Democrats do not wish to undermine their own president, who is committed to prosecuting the war, and while Republicans don’t like Obama, they support the war effort.---
Der er også noget om overdreven personfokusering her. Dette, og meget andet, er formuleret som en holdning til Obama. Men han fører selv i den grad en politik, der leder efter midten. Eskalering i Afghanistan er det, amerikanerne stemte på, fordi det var det, de gik ind for.
Ha! Det er fa'me et godt - og rammende - citat.
SvarSletDet passer i øvrigt på flere politiske emner, hvor man kan overføre situationen til: Obama udfører den politik, som republikanerne egentlig også står for og ignorerer den politik som de fleste demokratiske vælgere gerne vil have, og samtidig er det vigtigt for alle republikanere at angribe Obama (som tilnærmelsesvis fører deres politik) og for demokrater at forsvare Obama (som altså afviser deres politiske ønsker).
Verden er en parodi :)
Spørgsmålet er så, hvorfor det ikke fungerer den anden vej også.
SvarSletTjaah...
SvarSletTendensen synes at være, at Demokraterne i regering plejer at ønske at tække midtervælgerne og de moderate konservative (og altså skide på de liberale, der fik dem valgt), mens Republikanerne i hvert fald retorisk tækkes de mest ekstreme i baglandet (og dermed rissikerer at støde mere moderate fra sig). Ikke alle og ikke altid - bare som en generel tendens i nyere tid.
Hvorfor? Aner det ikke. Der skal man vidst have nogle mere solide sociologiske og demografiske undersøgelser.