Kommunernes vanvittige overforbrug

Vi slipper aldrig for at høre om, hvor dårlige kommunerne er til at styre deres økonomi. Det vil sige, at det offentlige vælter sig i unødvendigt overforbrug. De sidder og mæsker sig på skatteydernes regning, er historien. Sådan er det jo i det offentlige! Det glæder mig derfor for en gangs skyld at se en artikel i medierne om, hvordan politik rent faktisk påvirker det offentliges forbrug. 

Børn med ADHD, anbragte unge, voksne med handicap eller psykiske lidelser samt borgere med andre særlige behov efter sociallovgivningen lægger nu beslag på hele 21 pct. af kommunernes økonomi.

Dermed koster det såkaldt ”specialiserede socialområde” mere, end det koster at drive hele folkeskolen eller hele ældreplejen i Danmark.

Stigningen har stået på i flere år. Alene inden for de seneste to år er udgifterne til udsatte børn og unge steget med 12 pct. og til skolernes specialundervisning med 21 pct. Men nu skal det stoppes, fastslår formanden for KL, Jan Trøjborg (S). (...)

Han gav torsdag finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) et katalog med eksempler på, at kommunerne gang på gang har tabt sager ved sociale ankenævn, når borgere med særlige behov har forlangt de bedste botilbud, daglig taxakørsel eller hjælpemidler til handicappede.

»Det ser ud til, at man i sin tid lavede loven, så den skulle passe til de svageste handicappede. Men nu kræver en masse andre grupper, der ikke er så svage, at blive behandlet efter samme regler,« siger Trøjborg. 

Det viser sig, at når politikere vedtager en lov om bedre kommunale ydelser, at det rent faktisk koster penge for kommunerne at leve op til loven, selv om embedsapparatet ikke selv bestemmer, hvor god ydelsen skal være. Det er altså ikke et spørgsmål om, at kommunerne ikke kan styre forbruget, men at deres forbrug følger politikeres ønsker. Og sådan skal det da også være. Jeg er bare træt af at høre på højrefløjens pis.