Guld & Gæld

Vi har en gældskrise i den vestlige verden. Efter syv fede år kommer syv magre, fordi der skal betales af på gælden i den private sektor. Faldende forbrug, recession, arbejdsløshed, yadayada. Arbejdsløsheden er dog af en sådan størrelse, at det ikke ville skabe skadelig inflation, hvis man blot trykkede en masse penge til at betale det offentliges gæld, fordi der pga. arbejdsløsheden ikke er noget lønpres. Det ville dog ikke skære ned på reformere det offentlige, og det ville heller ikke være meningen. Meningen ville være at afværge statsbankerot, spekulation i samme, og afvikle gælden.

Det kunne man gøre. Men eurolandene har bundet sig til euroen og kan ikke selv trykke penge længere. De må sørge for at balancere budgettet, selv om det skader økonomien, og ellers låne penge på markederne som andre. Det er næsten samme situation som dengang, man havde guldfoden: Al valuta skulle kunne veksles til guld. Den samlede mængde valuta var derfor bestemt af den samlede mængde guld, som centralbanken havde. Og det skabte fandens til situation under Depressionen, fordi budgetstramninger i en recession forværrer recessionen, som igen kræver flere budgetstramninger, osv.

(Højrefløjens fejlslutning er, at man kan balancere et statsbudget i en arbejdsløshedsplaget økonomi ved at skære ned: Det kommer der kun flere arbejdsløse af.)

Det er så der, eurolandene befinder sig nu. ECB opkøber i begrænset omfang statsobligationer fra den næste dominobrik for at afværge en hastig forværring. Kina laver også støtteopkøb, senest Italien. Men ellers er situationen den samme. Hvis ikke ECB begynder at trykke mange flere penge end nu, vil udkommet også være det samme. Og det vil nok ikke være så dårligt endda.