Det er sjovt, som et ord kan blive moderne. Konkurrenceevne blev slet ikke nævnt for nogle år siden, og nu er det noget, man bruger som synonym for at forbedre økonomien.
Det bliver det dog ikke mere uskyldigt af: Ordet implicerer, at arbejdere får for meget i løn, og man derfor ikke kan konkurrere med Kina. Derfor går det dårligt! Kina!
Det er noget vrøvl; og ren arbejdsgiverpropaganda. Langt det meste af EUs økonomi er indre handel, i det frie marked. Hvis alle prøver at undertrykke lønningerne - som Tyskland har gjort - falder forbrug og dermed efterspørgsel, og det er idiotisk i den depression, vi befinder os i nu, hvor efterspørgslen er faldet som en sten.
Men tro ikke, at det er dårligt for firmaerne. Jo lavere løn, jo flere penge til ejerne. På lang sigt er det dog skidt, netop fordi forbruget falder.
Vedr. Danmark: Vi har stadig kolossale overskud på betalingsbalancen, dvs. handel med udlandet. Hvis vi ikke havde som politik at binde kronen til euroen, ville den skyde i vejret og gøre konkurrenceevnen dårligere. I stedet vil vi opleve stadig mere inflation. Det er fandeme ikke i konkurrencen med udlandet, vi har problemer; det er dem, der ikke kan konkurrere med os.
Men med udløb af patenter på medicin og mangel på nye vidundermidler vil vores farmabranche nok bidrage med mindre fremover.
fredag den 22. juli 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar